er-inspiration-et-brud-paa-ophavsretten-uvidenhed

Mange søger i dag inspiration på nettet til nyhedsbreve, tekster eller sågar til statusopdateringer på Facebook. De fleste gør de i en god mening og egentlig blot i mangel på idéer, og ved altså ikke, at de rent faktisk er på kant med loven, når de lader sig inspirere lidt for meget. Grænsen mellem inspiration og kopiering kan nemlig være svær at finde, og i nogle tilfælde ligger de to aspekter ikke langt fra hinanden. Inspiration er ikke ulovligt, men ligeså snart man bliver inspireret i for høj grad, kan det koste dyrt.

En evighedsdebat

Krænkelser af ophavsretten på nettet er forholdsvis enkel at vurdere, da det ofte bygger på decideret kopiering af tekster eller billedmateriale. Mange undersøger dog ikke om de bliver kopieret, og måske er personen, der har kopieret ulovligt ikke klar over, at det rent faktisk er på kant med loven. Det er dog vigtigt at være bevidst om risikoen for at blive ulovlig kopieret, da det i nogle tilfælde kan have stor betydning for tilliden udefra til den, der oprindelig har udarbejdet materialet – altså den der har ophavsretten.

Konceptet UlovligKopiering.dk er et samarbejde mellem en advokat og en IT-sagkyndig. Dette samarbejde har til formål at hjælpe dem, der har oplevet brud på ophavsretsloven på nettet. Advokaten hjælper med forlig og en eventuel retssag, mens den IT-sagkyndige kan udføre en digital bevissikring, der kan være et afgørende bevis for sagens udfald.

Det er dog sådan, at lovgivningen omkring ophavsretten er bygget på vurderinger, og derfor kan det i eksempelvis designbranchen være svært at vide, præcis hvornår der opstår et egentligt brud på ophavsretten.

De stigende tilfælde af brud på ophavsretten i designbranchen har nemlig en stor betydning for motivationen til innovation. Hvis en designvirksomhed oplever at blive kopieret gang på gang af supermarkeder eller andre lavprisbutikker, kan de ikke stille meget op. Det tager de unikke af deres produkter og kan i værste fald gå udover omsætningen. Derudover har mange danske designvirksomheder gjort en kæmpe indsats for at markedsføre deres brand på den helt rette og eksklusive måde. De mange ressourcer der er lagt i en sådan markedsføring bliver med et skudt til jorden, da forbrugere kan få produkter, der næsten er identiske i mindre eksklusive butikker og til billigere penge.

Når man som designvirksomhed oplever, at et produkt bliver kopieret, kræver det en særlig vurdering af begge produkter, for at kunne fastslå hvorvidt der er tale om egentlig brud på ophavsretsloven. Det er nemlig eksperter, der skal vurdere, om der er betydelige ligheder, elementer eller træk ved produktet, der stemmer fuldstændig overens med det oprindelige produkt. Hvis kopien vurderes til at være for nærgående er det et brud på ophavsretsloven – hvis ikke er det blot inspiration.

Der er altså en evighedsdebat i gang omkring hvornår inspiration bliver til kopiering. Mange føler sig stødte, når andre opnår opmærksomhed eller omsætning på et produkt, de føler, er deres.

Uvidenhed kan koste virksomheder dyrt

er-inspiration-et-brud-paa-ophavsretten-oeverste-billede

Der findes mange do’s og dont’s i markedsføring. Når en virksomhed skal markedsføre sig selv, er det ekstremt vigtigt, at de er klar over alle regler – også når det handler om ophavsret. En enkel fejl kan nemlig koste dyrt både i erstatning og i ødelagt omdømme.

Det er især vigtigt, at virksomheder er opmærksomme på, at de ikke må:

  • Genbruge andres tekst, billeder eller materiale uden ophavsmandens tilladelse
  • Kopiere andres materiale på sociale medier
  • Bruge billeder af personer i markedsføringen uden deres tilladelse
  • Tage et billede af et kunstværk og bruge det i markedsføringen
  • Bruge købt materiale i andre sammenhænge end hvad der er aftalt med den oprindelige ophavsmand

Det er vigtigt at sætte sig ind i ophavsretsloven, før man planlægger virksomhedens markedsføringsstrategi. Man skal altid huske at spørge om lov, før man bruge andres tekst eller billeder i sin markedsføring.