Den side, der skulle vise kopien eller jeres egen tidlige udgave, findes ikke i Wayback Machine, eller arkivet har kun en udgave fra det forkerte år. Så er det naturligt at lede andre steder. Svaret på, om et andet arkiv kan bruges, hviler på tre forhold: hvem der driver arkivet, hvordan og hvornår det hentede siden, og om I kan få en kopi ud, som andre kan efterprøve. Arkiverne er meget forskellige på de tre punkter, og det skal fremgå af jeres dokumentation.
Hvorfor lede videre
Internet Archive er det arkiv, de fleste kender, men det har huller. Mange sider er aldrig hentet, andre er hentet uden billeder, og nogle er udeladt efter ønske fra ejeren. Styrker og svagheder ved selve Wayback Machine står i → Wayback Machine som bevis. Her handler det om de andre muligheder, og om hvad de hver især kan bære.
Et fund i et andet arkiv kan udfylde et hul i en tidslinje, bekræfte et fund fra Wayback Machine med en uafhængig kilde eller vise en udgave, som ingen andre har gemt. Det sidste er det mest værdifulde, og det er også der, kravene til dokumentationen er størst. → Hvor længe har kopien ligget online?
archive.today
archive.today er en tjeneste, hvor brugere selv får en side gemt. Den hører til de arkiver, hvor I selv skal undersøge grundlaget, før I bygger på et fund. Det gælder i øvrigt for alle tjenester, der gemmer på bestilling, og spørgsmålene nedenfor kan stilles til dem alle.
- Hvem der bad om sikringen · en side i et arkiv, der gemmer på bestilling, kan være gemt af hvem som helst, også af modparten. Tidspunktet er arkivets, men valget af side og tidspunkt er brugerens.
- Hvad der er gemt · se efter, om billeder, typografi og indhold, der hentes med scripts, faktisk er med, eller om dele mangler.
- Driften · læs tjenestens egne oplysninger om, hvem der står bag, og hvordan sider kan fjernes. Et arkiv, hvis drift ikke kan beskrives, vejer mindre som uafhængig kilde.
Brug fundet som et spor, og sikr det straks som beskrevet nedenfor, fordi adresser og tilgængelighed kan ændre sig. Har I selv brug for at få en side gemt i et offentligt arkiv, fx modpartens side lige nu, så gør det som et supplement til jeres egen sikring og ikke i stedet for den. Skriv i loggen, hvilket arkiv I brugte, og hvornår I bestilte sikringen.
Netarkivet hos Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek har siden 2005 indsamlet materiale fra den danske del af internettet efter pligtafleveringsloven. Der indsamles kun offentligt tilgængeligt materiale. Biblioteket skriver, at materialet kun må bruges til forskning, fordi det indeholder følsomme personoplysninger, og at forskere og ph.d.-studerende tilknyttet en dansk forskningsinstitution kan søge om adgang.
For en virksomhed i en tvist betyder det, at Netarkivet som udgangspunkt ikke er en kilde, I selv kan slå op i. Arkivet kan godt rumme den danske side, I mangler. Om der er en vej til materialet i en konkret sag, er et spørgsmål til jeres advokat, og det er værd at stille, når netop den danske udgave er afgørende. Notér i så fald den præcise adresse og det tidsrum, I leder efter, så spørgsmålet kan stilles konkret.
Andre offentlige arkiver og Memento
Det Kgl. Bibliotek henviser selv til andre frit tilgængelige arkiver, blandt andet Internet Archive, de fælles samlinger i det internationale webarkivsamarbejde IIPC og det portugisiske Arquivo.pt. Flere nationale biblioteker og forskningsinstitutioner driver lignende arkiver med forskellige regler for adgang.
Mange arkiver understøtter standarden Memento, RFC 7089. Den beskriver, hvordan man finder tidligere tilstande af en webadresse ved at angive et ønsket tidspunkt, og hvordan et arkiv lister de udgaver, det har, i et såkaldt TimeMap. Et svar fra et Memento-arkiv har feltet Memento-Datetime, som angiver det tidspunkt, arkivet hentede udgaven, og serveren forpligter sig til, at den gemte tilstand ikke ændres. Gem TimeMap og svarfelterne sammen med fundet, så det fremgår, hvilke udgaver arkivet havde, og hvilken I brugte.
Søgemaskinerne
Søgemaskinernes gemte udgaver var tidligere en hurtig genvej til en ændret side. Google har oplyst, at søgeoperatoren cache: ikke længere virker i Google Søgning, og I kan ikke regne med en gemt udgave hos andre søgemaskiner. Hvad der stadig kan findes i søgeresultater, når en side er ændret eller fjernet, står i → Kopien er fjernet: kan den stadig dokumenteres?
Sådan gemmer I et fund
Et fund i et arkiv skal sikres, så det kan genfindes og kontrolleres uden jer.
- Arkivets adresse · den fulde adresse til den arkiverede udgave.
- Den oprindelige adresse · den side, arkivet gemte.
- Arkivets tidspunkt · med tidszone, som arkivet angiver det.
- Jeres eget tidspunkt · hvornår I åbnede og gemte fundet.
- Selve udgaven · gemt som webarkivfil eller PDF og med en optagelse af skærmen. → Sådan dokumenteres en hel hjemmeside, før den ændres
Søg den samme adresse i flere arkiver, og notér også, hvor I ikke fandt noget. Fremgangsmåden for at sikre arkiverede sider i forensisk kvalitet er beskrevet på digitalforensics.dk.
Det skal I lade være med
- At kalde arkivets tidspunkt for offentliggørelsen · det viser kun, hvornår arkivet hentede siden.
- At lade et link stå som eneste dokumentation · arkiver ændrer adresser og fjerner sider.
- At skjule, at I selv bestilte sikringen · skriv det i loggen.
- At blande udgaver fra forskellige arkiver · hold hvert fund for sig med sin kilde.
- At gå ud fra, at et tomt arkiv betyder, at siden ikke fandtes · arkiver har huller.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
En arkiveret udgave, der er sikret med begge adresser og begge tidspunkter, dokumenterer sidens indhold på det tidspunkt, arkivet hentede den. Fund i flere uafhængige arkiver styrker hinanden. Dokumentationen kan ikke vise, hvornår siden først kom op, eller hvordan den så ud mellem to hentninger, og vægten af et fund afhænger af arkivet. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Tjekliste
- ☐ Adressen er søgt i Wayback Machine og mindst ét andet arkiv
- ☐ Hvert fund er gemt med arkivadresse, oprindelig adresse og to tidspunkter
- ☐ Udgaven er gemt som fil, og linket står ved siden af
- ☐ Det er noteret, hvem der bestilte sikringen, hvis arkivet gemmer på bestilling
- ☐ Søgninger uden fund er noteret
Næste skridt er at sætte arkivfundene ind i tidslinjen, og at begynde at arkivere jeres egen side, så I ikke selv skal lede næste gang. → Arkivér jeres egen side løbende
Kilder
- Det Kgl. Bibliotek: Netarkivet: indsamling siden 2005, pligtafleveringsloven, adgang kun til forskning og henvisning til andre frit tilgængelige arkiver.
- Det Kgl. Bibliotek: Research access: hvem der kan søge om adgang.
- RFC 7089: HTTP Framework for Time-Based Access to Resource States, Memento: TimeMap, TimeGate og feltet Memento-Datetime.
- Google Search Central: Latest documentation updates: at cache: ikke længere virker i Google Søgning (24. september 2024).
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud? · Arkivér jeres egen side løbende
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
