Sådan dokumenteres en kopiering

Når en kopi først er fundet, er spørgsmålet, om I kan vise den til en modpart, en advokat eller en dommer på en måde, der holder. Det hviler på fire ting: hvad der er sikret, hvornår, hvordan, og af hvem. Dokumentation, der kan svare på de fire spørgsmål, er svær at bortforklare. Dokumentation, der kun består af et billede af en skærm, giver modparten plads til tvivl.

Siden samler de artikler, der handler om sikring og dokumentation, og om hvordan I viser, at jeres eget materiale kom først.

To slags dokumentation

En sag om kopiering kræver dokumentation af to ting.

• Kopien · hvor den ligger, hvordan den så ud, hvornår den blev set, og i hvilken sammenhæng den blev brugt.
• Jeres original · at materialet er jeres, og at det fandtes, før kopien dukkede op.

Mange starter med kopien og glemmer originalen, indtil modparten påstår, at det var omvendt. Begge dele bør være på plads, før nogen henvender sig. → Derfor skal dokumentationen ligge klar før henvendelsen

Hvad gør dokumentationen brugbar?

Fire kendetegn går igen, uanset værkstype.

• Fuld adresse · den præcise URL til siden, opslaget eller produktet, med hele stien efter domænet.
• Tidspunkt · dato og klokkeslæt for sikringen, gerne med tidszone, og gerne flere tidspunkter, hvis kopien ændrer sig.
• Sammenhæng · hele siden med navn, pris, sælger og omgivende tekst, så det fremgår, hvordan kopien blev brugt.
• Metode · en kort beskrivelse af, hvem der sikrede, med hvilket udstyr og på hvilken måde.

Dertil kommer, at materialet skal kunne forstås af den, der skal læse det. En dommer har sjældent IT-baggrund, så en kort forklaring og en overskuelig sammenstilling af original og kopi er ofte mere værd end store mængder rå data. → Dokumentation, som en dommer uden IT-baggrund kan læse

Skærmbilleder, arkiver og tidsstempler

Skærmbilleder er det, de fleste griber til, og de har deres plads som supplement. Alene viser de sjældent adresse og tidspunkt, og de kan redigeres uden at efterlade synlige spor. Wayback Machine og andre webarkiver kan vise, hvordan en side så ud på et bestemt tidspunkt, men de har huller, og ikke alt bliver arkiveret.

→ Er et skærmbillede nok som dokumentation for en kopi?
→ Wayback Machine som bevis: styrker og svagheder
→ Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud?

Hvorfor skærmbilleder er lette at anfægte, er gennemgået grundigt i opslagsværket om digital bevissikring → digitalbevissikring.dk.

Når kopien ændrer sig eller forsvinder

Nogle kopier er flygtige. Annoncer vises kun for bestemte målgrupper, historier forsvinder efter et døgn, og priser og lagerstatus i en webshop skifter fra dag til dag. Her skal sikringen tilpasses mediet, og den skal gentages. Er kopien allerede fjernet, kan der stadig være spor i arkiver, søgemaskiner eller hos dem, der har set den.

→ Sådan dokumenteres en hel hjemmeside, før den ændres
→ Dokumentation af annoncer, der kun vises for nogle
→ Dokumentation af salg, priser og lagerstatus i en webshop
→ Opslag og historier, der forsvinder efter 24 timer
→ Kopien er fjernet: kan den stadig dokumenteres?

Når kopien har ligget online i et stykke tid, kan perioden få betydning. Det samme gælder spørgsmålet om, hvilken virksomhed der står bag siden. → Hvor længe har kopien ligget online? · Hvem står bag siden?

Bevis for, at I var først

Jeres egne spor er ofte stærkere, end I tror. Originalfiler med metadata, RAW-filer fra kameraet, skitser og versioner fra designprocessen, mails med bureauer og leverancer fra freelancere kan tilsammen vise, hvornår materialet blev til. Arkiverer I jeres egen side løbende, har I også et spor af, hvornår teksterne kom online. Nogle udbredte råd om bevis for ophav holder til gengæld ikke, når de bliver efterprøvet.

→ Bevis for, at I var først: de spor, der holder
→ Filmetadata og originalfiler som bevis for ophav
→ Fotografens bevis: RAW-filer, serier og EXIF
→ Skitser, versioner og designproces som dokumentation
→ Arkivér jeres egen side løbende
→ Myter om bevis for ophav

Hvem kan sikre hvad?

Meget kan I selv. Det, der ligger offentligt, kan I gemme og beskrive, og jeres egne originaler kan I samle. En uvildig IT-sagkyndig er relevant, når sagen er stor, når kopien ligger mange steder, eller når I forventer, at modparten vil bestride materialet. Den sagkyndige sikrer med en fast metode og kontrolsummer (hashværdier, der viser, at en fil er uændret) og kan bagefter forklare, hvad der er gjort.

Ligger beviset hos modparten, i dennes systemer eller lokaler, kan det kun sikres gennem en retlig proces. Retsplejelovens regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder giver fogedretten mulighed for at lade en undersøgelse foretage hos den, der mistænkes. Det er advokatens område, og processen er beskrevet fra advokatens side på → digital-bevissikring.dk.

→ Hvem skal sikre: jer selv, advokaten eller en IT-sagkyndig?

Det skal I lade være med

• At gemme i jeres egne originaler · åbn og gem ikke originalfilerne igen; arbejd i kopier.
• At klippe i skærmbillederne · beskæring fjerner adresse, tid og sammenhæng.
• At sikre én gang og stoppe · ændrer kopien sig, skal ændringen også dokumenteres.
• At logge ind hos modparten eller omgå adgangskontrol · dokumentér det, der er tilgængeligt for alle, og lad resten være advokatens sag.
• At samle alt uden at notere metoden · uden en kort beskrivelse af fremgangsmåden er materialet sværere at forklare.

Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise

Dokumentationen kan vise, hvilken kopi der lå hvor og hvornår, og at jeres original er ældre. Den kan underbygge, hvor udbredt kopien var. Den kan ikke alene vise, om kopieringen er ulovlig, eller hvad den har kostet jer. Det er spørgsmål til advokaten. → Fem fejl, der svækker dokumentationen

Tjekliste

• ☐ Kopien er sikret med fuld adresse, dato og klokkeslæt
• ☐ Hele siden og sammenhængen er med
• ☐ Metoden er beskrevet kort: hvem, hvornår, med hvilket udstyr
• ☐ Sikringen er gentaget, hvis kopien ændrer sig
• ☐ Jeres originaler er samlet og gemt urørt
• ☐ En sammenstilling af original og kopi er lavet til advokaten

Næste skridt

• Hvem skal sikre: jer selv, advokaten eller en IT-sagkyndig?
• Bevis for, at I var først
• Kopieret: de første skridt

Læs også: Fem fejl, der svækker dokumentationen · Hvad siger loven?

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT