De fleste rettighedshavere, der opdager en kopi, gør noget rigtigt med det samme: de gemmer den. Svaret på, hvorfor dokumentationen alligevel ofte holder dårligt, hviler på fem gennemgående fejl, der hver især giver modparten et sted at sætte ind. Nogle kan rettes bagefter, andre kun undgås. Fejlene er almindelige, fordi opdagelsen kommer uventet, og fordi det føles mere presserende at reagere end at dokumentere. Kender I dem på forhånd, er det let at gøre det rigtigt fra begyndelsen.
Fejl 1: Billedet uden sammenhæng
Det klassiske eksempel er et skærmbillede taget på telefonen, beskåret til det kopierede foto og sendt videre i en chat. Adressen mangler, tidspunktet mangler, og billedet er komprimeret flere gange. Modparten kan sige, at det stammer fra en anden side, en anden dag eller er redigeret, og der er intet at modbevise det med. Det samme gælder kunders billeder, der er sendt via en beskedtjeneste, for de er ofte komprimeret og uden metadata.
Ret op ved at sikre siden igen med fuld adresse og synligt ur, hvis kopien stadig findes, og gem det oprindelige skærmbillede, som det blev modtaget, med en note om, hvem der tog det. → Er et skærmbillede nok som dokumentation?
En fil kan i øvrigt undersøges teknisk for tegn på redigering, men det kræver den originale fil og ikke en videresendt udgave. → Teknisk vurdering af et skærmbillede
Fejl 2: Originalen bliver rørt
Når kopien er fundet, går jagten på jeres egen original i gang. Undervejs åbnes tekstdokumenter og gemmes igen, billeder eksporteres på ny, og filer flyttes rundt. Hver gang kan datoer og metadata ændre sig, og så er en del af beviset for, at I var først, svækket.
Lav kopier af originalerne, og arbejd kun i kopierne. Lad de oprindelige filer ligge, hvor de lå, eller flyt dem samlet til et sted med begrænset adgang, og notér, hvordan det skete. Det gælder også jeres hjemmeside, hvor de kopierede sider bør sikres i deres nuværende form, før nogen retter i dem. → Filmetadata og originalfiler som bevis for ophav
Fejl 3: Ingen kan forklare, hvordan det blev gjort
Materialet ligger i en mappe, men ingen ved længere, hvem der gemte hvad, med hvilken computer eller hvornår. Måneder senere, når advokaten spørger, er svaret gætværk. En log, der skrives bagefter ud fra hukommelsen, er svær at stole på, også for den, der skrev den.
En log behøver ikke være avanceret. Et regneark med dato, klokkeslæt, adresse, filnavn, hvem der sikrede, og hvordan, er nok til at forklare de fleste sikringer. Beregn gerne hashværdier af filerne, så uændrede filer kan påvises på et senere tidspunkt. → Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud?
Fejl 4: Modparten fik besked for tidligt
En venlig mail til konkurrenten, en anmeldelse til platformen eller et opslag på sociale medier, før kopien var sikret. Resultatet er ofte, at kopien forsvinder eller ændres, og at det, der blev gemt i farten, er alt, hvad der er tilbage.
Den fejl kan sjældent rettes, men skaden kan begrænses ved straks at samle de spor, der stadig findes, og ved at notere præcist, hvornår henvendelsen blev sendt. Gem henvendelsen og et eventuelt svar, for også de kan blive en del af sagen. → Derfor skal dokumentationen ligge klar før henvendelsen
Fejl 5: Kopien er dokumenteret, men jeres ret er det ikke
Det er let at bruge al energi på kopien og glemme, at I også skal kunne vise, at materialet er jeres, og at det kom først. Hvem tog billedet, hvem skrev teksten, og hvornår? Har et bureau eller en freelancer lavet det, hvad står der så i aftalen?
Find originalfiler, versioner, leverancemails og aftaler frem, og læg dem sammen med dokumentationen af kopien. Har I købt billeder eller tekster med licens, hører licensbeviset med. Uden dem står kopien alene. → Bevis for, at I var først
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
En dokumentation uden de fem fejl kan vise, hvordan kopien så ud, hvornår den blev sikret, og at jeres materiale fandtes før. Advokaten står stærkere i sin vurdering, og modparten får sværere ved at så tvivl om fakta.
Den kan ikke afgøre, om der juridisk er tale om en krænkelse, eller hvad der kan kræves. Den kan heller ikke genskabe det, der aldrig blev sikret. Teksten er ikke juridisk rådgivning. → Dokumentation, som en dommer uden IT-baggrund kan læse
Det skal I lade være med
Ud over de fem fejl er der nogle mindre faldgruber, der går igen:
- Omdøbe filer med datoer · navnet bliver let forvekslet med et tidspunkt, der kan efterprøves.
- Gemme alt i én telefons fotoalbum · overfør filerne til et fast sted, og behold originalerne.
- Lade flere personer sikre uden aftale · så opstår dobbelte filer og modstridende noter.
- Slette det, der ikke ser vigtigt ud · det, der virker uvæsentligt i dag, kan blive centralt senere.
- Fremlægge udklip uden de hele sider · det giver indtryk af, at noget er udeladt.
Mere om, hvad et skærmbillede kan bære, og hvordan det gøres bedre, findes hos søstersitet. → Hvorfor skærmbilleder sjældent er nok
Tjekliste
- ☐ Kopien er sikret med fuld adresse, tidspunkt og hele sider
- ☐ Originale filer fra kunder og medarbejdere er gemt, som de blev modtaget
- ☐ Jeres egne originaler er kopieret, og der arbejdes kun i kopierne
- ☐ Der føres log, og filerne har hashværdier
- ☐ Ingen har kontaktet modparten eller anmeldt kopien endnu
- ☐ Beviset for jeres ret ligger sammen med dokumentationen af kopien
Når fejlene er undgået eller rettet, er næste skridt at beslutte, hvem der sikrer resten, og hvornår advokaten skal have materialet. → Hvem skal sikre: jer selv, advokaten eller en IT-sagkyndig?
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Sådan dokumenteres en kopiering · Kopieret: de første skridt
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
