Fotografen, der finder sit billede i en andens annonce, bliver tit mødt med påstanden om, at billedet var frit tilgængeligt eller taget af en anden. Det stærkeste svar er som regel RAW-filen og billederne lige før og efter, fordi de viser optagelsen, som kun den, der stod bag kameraet, kan have. EXIF-data, altså de oplysninger kameraet skriver i filen, støtter billedet, men de kan ændres og fjernes, så de skal læses sammen med resten.
Hvad loven beskytter
Ophavsretsloven giver fotografen eneret til sine billeder på to måder. Har billedet den nødvendige originalitet, fordi fotografen har truffet personlige valg om lys, opstilling og vinkel, er det et fotografisk værk efter § 1. Har det ikke, er det et fotografisk billede efter § 70, og fotografen har stadig eneret til at fremstille eksemplarer og gøre det tilgængeligt. Kulturministeriet beskriver forskellen og de to beskyttelsestider på sin side om billedkunst og fotografier.
For dokumentationen er det afgørende derfor, om I kan vise, at billedet er jeres. Den juridiske vurdering af, hvilken beskyttelse billedet har, hører hos advokaten. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
RAW-filen er kameraets eget negativ
En RAW-fil er de ubehandlede data fra kameraets sensor. Den er større end den JPG, der lå på nettet, den har mere detalje i lys og skygge, og den er skrevet af kameraet i et format, som fotografens udstyr og software kender.
- Opløsning · en kopi fra nettet har næsten altid lavere opløsning end jeres originale fil.
- Udsnit · RAW-filen viser det fulde billede, også det, der blev skåret væk før offentliggørelsen.
- Tonedata · lys og skygge kan trækkes frem i RAW-filen, hvor kopien kun har den færdige redigering.
- Kameraets egne felter · RAW-filen bærer kameraets metadata, som ofte er forsvundet i kopien.
En modpart kan finde et billede på nettet og gemme det, men en RAW-fil med detaljer uden for kopiens udsnit er langt sværere at skaffe. Gem RAW-filen på to adskilte medier, og beregn en hashværdi af den, så I senere kan vise, at det er den samme fil, der fremlægges.
Serien omkring billedet
Et enkelt billede kan i princippet være hentet hvor som helst, mens en hel serie er svær at skaffe uden at have været til stede. Billederne før og efter, med samme lys, samme model eller samme produkt og løbende filnumre, viser en optagelse, der fandt sted.
Saml hele serien fra optagelsen, også de forkastede billeder. Det sorterede er ofte det mest overbevisende, fordi det viser arbejdet bag det valgte billede. Har I et katalog i jeres billedbehandlingsprogram, så eksportér det eller tag en sikkerhedskopi af det. Kataloget kan vise import, redigeringstrin og eksport med dato.
Har optagelsen været en opgave for en kunde, findes der ofte spor hos andre. Det kan være en mail med aftale om optagedag, en faktura for studieleje, en tilladelse til at fotografere et sted eller fotos fra optagelsen, som kunden eller en assistent tog. De viser, at optagelsen fandt sted på en bestemt dag, og de kan bekræftes af nogen uden for jeres virksomhed. Gem dem sammen med serien, og notér, hvem der kan bekræfte dem.
EXIF-felterne, og hvad de siger
Kameraet skriver en række felter i filen. Nogle af de mest brugte er optagetidspunktet (DateTimeOriginal), kameraets tidszone ved optagelsen (OffsetTimeOriginal), kamerahusets serienummer (BodySerialNumber), fotografens navn (Artist) og en ophavsretsnote (Copyright). Feltnavnene står i oversigten fra ExifTool, et udbredt og frit tilgængeligt værktøj til at læse metadata.
Feltet med optagetid er kun så godt som kameraets ur. Står uret forkert, eller er tidszonen ikke sat, kan tiden afvige med timer eller år, og det skal forklares, før modparten gør det. Serienummeret kan binde billedet til et bestemt kamera, som I kan vise, at I ejer. Mere om de tre typer billedmetadata findes på digitalforensics.dk, og om at knytte et billede til et bestemt kamera i Hvilket kamera tog billedet?
Har kopien mistet sine EXIF-data, er det almindeligt, fordi mange platforme fjerner dem ved upload. Det er beskrevet i → Når EXIF-data er fjernet fra kopien
Leverancer og første offentliggørelse
Har billedet været leveret til en kunde, viser leverancemailen med vedhæftning eller downloadlink, hvem der leverede hvad og hvornår. Fakturaen til opgaven støtter det. Er billedet offentliggjort på jeres egen hjemmeside, i en portfolio eller på sociale medier, så find den tidligste udgave, og sikr den med adresse og dato. → Bevis for, at I var først
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
RAW-fil, serie og katalog kan vise, at I tog billedet, og ofte hvornår. EXIF-data kan pege på kamera og tidspunkt, men de kan ændres med almindelige værktøjer og kan derfor ikke stå alene. Dokumentationen af ophav siger heller ikke noget om, hvordan kopien er brugt, hvor længe eller i hvilket omfang. Det kræver dokumentation af selve kopien. → Billeder stjålet fra hjemmesiden: dokumentation trin for trin
Er kopien beskåret, spejlvendt eller redigeret, skal sammenligningen med originalen gøres omhyggeligt. → Beskåret, spejlvendt eller redigeret: er det stadig jeres billede?
Det skal I lade være med
- At eksportere en ny JPG fra RAW-filen som bevis · den nye fil får dagens dato. Fremlæg originalen.
- At skrive navn eller copyright ind i gamle filer nu · ændringen kan ses og svækker filen.
- At rette kameraets ur bagefter uden at notere det · skriv afvigelsen ned i stedet.
- At slette forkastede billeder fra serien · de er en del af beviset.
- At sende RAW-filen til modparten · den hører hjemme hos jeres advokat.
Det sikrer I nu
- ☐ RAW-filen og hele serien fra optagelsen er kopieret urørt til en sikker mappe
- ☐ Kataloget fra billedbehandlingsprogrammet er sikkerhedskopieret
- ☐ Kameraets ur er tjekket mod den rigtige tid, og afvigelsen er noteret
- ☐ Leverancemail og faktura er gemt
- ☐ Den tidligste offentliggørelse er sikret med adresse og dato
- ☐ Kopien er dokumenteret, hvor den bruges
Næste skridt er at stille originalen og kopien op ved siden af hinanden og samle det med tidslinjen, før nogen henvender sig til den, der bruger billedet. → Billeder og video
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 1 om fotografiske værker og § 70 om fotografiske billeder.
- Kulturministeriet: Billedkunst og fotografier: forskellen på fotografiske værker og fotografiske billeder og deres beskyttelsestid.
- ExifTool: EXIF Tags: navne og betydning af EXIF-felterne for optagetid, tidszone, serienummer, fotograf og copyright.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Filmetadata og originalfiler som bevis for ophav · Stockbilleder og licenser
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
