I har fundet jeres billede på en anden side, hentet filen og kigget i dens oplysninger, og der står ingenting: intet kamera, ingen dato, intet fotografnavn og ingen copyright. Det svækker ikke nødvendigvis jeres sag, fordi beviset for, at billedet er jeres, først og fremmest ligger i jeres egen originalfil og den serie, den hører til. Svaret hviler på, hvordan billedmetadata opstår og forsvinder, og på, at ophavsretsloven har en særskilt regel om fjernelse af elektroniske rettighedsoplysninger.
Hvad EXIF og IPTC er
Når et kamera eller en telefon gemmer et billede, skriver det oplysninger ind i filen. EXIF er de tekniske oplysninger, fx kameramodel, objektiv, lukkertid og optagetidspunkt. IPTC er en standard for beskrivende og administrative oplysninger, som fotografen eller bureauet typisk selv udfylder i billedprogrammet. Den omfatter felter til ophavsmand, copyright-angivelse, kreditering, en adresse med rettighedsoplysninger og licensgiver. Nyere versioner har også et felt, hvor rettighedshaveren kan angive, om billedet må bruges til træning af kunstig intelligens.
Oplysningerne er praktiske, men de er ikke låst fast. De kan ændres med almindelige programmer, og de kan forsvinde, uden at nogen har haft til hensigt at fjerne dem. → Filmetadata og originalfiler som bevis for ophav
Hvorfor oplysningerne er væk
Der er flere forklaringer på en kopi uden metadata, og de har forskellig betydning.
- Platformen har fjernet dem · mange tjenester komprimerer billeder og fjerner metadata ved upload. Har kopisten hentet billedet fra jeres sociale medier, kan det have været tomt allerede da.
- Jeres egen hjemmeside har fjernet dem · nogle publiceringssystemer og optimeringsværktøjer fjerner metadata for at gøre filerne mindre.
- Billedet er gemt igen · et skærmbillede eller en eksport fra et redigeringsprogram skaber en ny fil uden de oprindelige oplysninger.
- Oplysningerne er fjernet bevidst · nogen har slettet navn og copyright for at skjule, hvor billedet kommer fra.
Forklaringen har betydning, fordi den afgør, hvad der kan siges om modpartens rolle. Det er værd at tjekke, hvad der lå i billedet på jeres egne kanaler, både på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på de sociale medier, hvor billedet har været delt. Hent jeres egne offentlige versioner og se, om de har metadata. Hvis de allerede var tomme, er det ikke modparten, der har fjernet dem. Hvordan tjenester fjerner metadata ved upload og deling, er beskrevet på digitalforensics.dk.
Det siger loven om fjernede rettighedsoplysninger
Ophavsretsloven § 75 e forbyder at fjerne eller ændre elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning uden rettighedshaverens samtykke. Det er også forbudt at sprede eller gøre værker tilgængelige, hvor sådanne oplysninger er fjernet uden samtykke. Reglen gælder kun, hvis den, der gør det, ved eller burde vide, at handlingen fremmer eller skjuler en krænkelse.
Om navne- og copyrightfelter i et konkret billede er omfattet, og om modparten vidste eller burde vide noget, er juridiske vurderinger. Dokumentationen kan vise, hvilke oplysninger der lå i jeres fil, hvor billedet var offentliggjort med dem, og hvordan kopien ser ud. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Originalfilen bærer beviset
Når kopien er tom, flytter beviset over på jeres side. Det er her, I står stærkest, fordi I har noget, kopisten sjældent har.
- Fuld opløsning · kopien er ofte mindre end originalen. Den, der har den største og mest detaljerede version, har som regel haft adgang til kilden.
- Råfilen · billedet, som det kom fra kameraet, i rå format, som en kopist næsten aldrig har.
- Serien · de øvrige billeder fra optagelsen, med fortløbende filnavne og tidspunkter.
- Det fulde udsnit · hvis kopien er beskåret, kan I vise, hvor den ligger i jeres billede.
- Leverancer · mails og overførsler, hvor billedet blev sendt til jer eller en kunde, med dato.
Selve billedindholdet kan også sammenlignes direkte med kopien, uanset om metadata er der eller ej. → Beskåret, spejlvendt eller redigeret: er det stadig jeres billede?
Om felterne i jeres egen fil kan stoles på, afhænger af, om filen har ligget urørt, og om kameraets ur var stillet rigtigt. Hvordan EXIF, XMP og IPTC tolkes, og hvilke fejlkilder der findes, står på digitalforensics.dk. Fotografer kan læse mere i → Fotografens bevis: RAW-filer, serier og EXIF
Sådan dokumenterer I den tomme kopi
Kopiens manglende metadata er i sig selv en oplysning, der skal dokumenteres.
- Hent kopien direkte fra modpartens side, og gem filen urørt med adresse og tidspunkt.
- Læs filens metadata, og gem en udskrift af, hvad der står, og hvad der mangler.
- Gem jeres egne offentlige versioner af samme billede på samme måde, så det kan ses, hvad der lå i dem.
- Gem jeres originalfil og serie i en særskilt mappe uden at åbne og gemme dem igen.
- Skriv kort, hvilke programmer der blev brugt til at læse oplysningerne, og hvilken version, så undersøgelsen kan gentages af en anden.
En → kopi sikret med adresse og tidspunkt og en dokumenteret original er tilsammen det grundlag, advokaten skal bruge.
Det skal I lade være med
- At skrive metadata ind i originalen nu · nye felter med dagens dato kan få filen til at se ændret ud.
- At bruge jeres egen eksport som original · en fil fra hjemmesiden er ofte allerede uden oplysninger.
- At konkludere, at modparten har fjernet oplysningerne · platformen eller jeres egen hjemmeside kan have gjort det.
- At sætte kopiens oplysninger ind i et skema i hånden · gem udskriften fra programmet.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Dokumentationen kan vise, hvilke oplysninger jeres fil indeholder, at kopien mangler dem, og at jeres version er større og hører til en serie. Den kan sjældent vise, hvem der fjernede oplysningerne, eller om det skete med vilje. Metadata i jeres egen fil er en støtte for tidslinjen og bør bekræftes af spor, som andre har skabt, fx leverancer og første offentliggørelse.
Det sikrer I nu
- ☐ Kopien er hentet og gemt urørt med adresse og tidspunkt
- ☐ Kopiens metadata er udskrevet og gemt
- ☐ Jeres egne offentlige versioner er tjekket for metadata
- ☐ Originalfil, råfil og serie er gemt i en særskilt mappe
- ☐ Leverancer og første offentliggørelse er fundet
Fremover kan I udfylde ophavsmand og copyright i originalfilerne, før de leveres, og gemme en kopi med felterne udfyldt. Næste skridt i den aktuelle sag er at samle dokumentationen og lade advokaten vurdere den. → Billeder stjålet fra hjemmesiden: dokumentation trin for trin
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 75 e om fjernelse og ændring af elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.
- IPTC: Photo Metadata Standard: standarden for administrative, beskrivende og ophavsretlige oplysninger i billeder.
- IPTC: Photo Metadata User Guide: felterne for ophavsmand, copyright-angivelse, kreditering, rettighedsadresse, licensgiver og datamining.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
- Fotografens bevis: RAW-filer, serier og EXIF
- Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Jeres billeder i AI-genererede billeder · Billeder og video
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT