Et af jeres produktfotos, et portræt af medarbejderne eller et billede fra en kampagne ligger nu på en anden virksomheds hjemmeside uden jeres tilladelse. Dokumentationen består af tre dele, som skal være på plads, før nogen skriver til modparten: kopien sikret med adresse og tidspunkt, jeres originalfil, der viser, at billedet er jeres, og et overblik over, hvem der har rettighederne. Svaret hviler på ophavsretslovens beskyttelse af fotografier og på de spor, som både kopien og jeres egne filer efterlader.
Trin 1: Notér fundet
Skriv ned, hvordan og hvornår I fandt billedet, og hvem der fandt det. Var det en kunde, der gjorde jer opmærksom på det, så gem beskeden. Det lyder som en formalitet, men et notat skrevet samme dag er langt mere troværdigt end en rekonstruktion måneder senere.
Notér også, hvor billedet bliver vist. Ligger det på en produktside, i en artikel, i en annonce eller som baggrund i et banner? Sammenhængen har betydning for vurderingen af brugen, og den kan være svær at genskabe, når siden er ændret.
Trin 2: Find alle steder, billedet bruges
Ét fund betyder ofte flere. Brug en omvendt billedsøgning, hvor I søger med selve billedet og ikke med ord. Google Lens kan søge med et billede fra computeren eller med billedets adresse og viser sider, der indeholder billedet. TinEye sammenligner billedets digitale fingeraftryk med sit indeks og finder ifølge tjenesten også kopier, der er beskåret, redigeret eller skaleret.
Søg med jeres originalfil og med den version, der ligger på jeres hjemmeside, fordi de kan give forskellige resultater. Notér hvert fund med adresse og dato. → Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider
Trin 3: Sikr kopien
Hvert fund skal sikres, så det kan vises bagefter, også hvis siden bliver ændret.
- Hele siden · gemt med fuld adresse, dato og klokkeslæt, så sammenhængen fremgår.
- Selve billedfilen · hentet fra kopistens side og gemt urørt, med den adresse, filen lå på.
- Billedets placering · om filen ligger på modpartens server eller hentes direkte fra jeres.
- Afsender · firmanavn, CVR-nummer og kontaktoplysninger fra siden.
- Gentagelse · ny sikring efter nogle dage, hvis brugen ændrer sig.
Et skærmbillede alene er sjældent nok, fordi det ikke viser filen eller adressen. → Er et skærmbillede nok som dokumentation for en kopi?
Viser kopien billedet ved at hente det fra jeres egen server, ligger der spor i jeres webhotels logfiler. Bed hostingudbyderen gemme dem.
Er der tale om mange billeder eller mange sider, så før en enkel liste med et nummer for hvert fund, adressen, datoen for sikringen og filnavnet på den gemte kopi. Listen gør det let for advokaten at se omfanget og at finde det enkelte fund i materialet, og den viser, at sikringen er sket systematisk.
Trin 4: Find jeres originalfil
Kopien viser, at billedet er brugt. Originalfilen skal vise, at det er jeres. For et foto er det bedste bevis som regel den fil, der kom direkte fra kameraet, gerne i rå format, sammen med de andre billeder fra samme optagelse.
- Originalfilen · i fuld opløsning og med de oplysninger, kameraet har gemt i filen.
- Serien · billederne før og efter fra samme optagelse, som viser, at billedet er en del af et forløb.
- Leverancen · mailen eller overførslen, hvor fotografen sendte billedet til jer, og fakturaen.
- Første brug · hvornår billedet kom på jeres side, fx fra publiceringssystemet eller et webarkiv.
Kopier originalerne til en særskilt mappe, og arbejd kun med kopierne. En fil, der er åbnet og gemt igen, kan have fået nye datoer. → Fotografens bevis: RAW-filer, serier og EXIF
Hvordan billedmetadata kan og ikke kan bruges som bevis, er beskrevet på digitalbevissikring.dk.
Trin 5: Afklar rettighederne
Det er ikke altid virksomheden, der ejer billedet. Har en ekstern fotograf taget det, afhænger det af aftalen, om rettighederne er overdraget, eller om I kun har fået lov til at bruge billedet. Er billedet købt som stockfoto, er det fotobureauet eller fotografen, der har rettighederne, og en licens til at bruge billedet er noget andet end at eje rettighederne. → Stockbilleder og licenser: dokumentation af jeres ret
Ophavsretsloven beskytter fotografier på to måder. Et foto med personlige, kreative valg kan være et fotografisk værk efter § 1. Alle fotos er desuden beskyttet som fotografiske billeder efter § 70, som giver fotografen eneret til at fremstille eksemplarer og gøre billedet tilgængeligt. Ifølge Kulturministeriet kræver den sidste beskyttelse ingen originalitet, og den varer 50 år efter udgangen af det år, billedet blev taget. Fotografen har desuden ret til at blive navngivet efter § 3. Hvad det betyder for jeres sag, vurderer advokaten. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Trin 6: Saml og giv videre
Saml kopien, originalen og aftalerne i én mappe med en kort oversigt: hvilket billede, hvor det er brugt, hvornår det er fundet, og hvem der ejer det. Den samling er grundlaget for en henvendelse, uanset om den skrives af jer selv eller af en advokat. → Henvendelsen til den, der har kopieret: hvad den skal indeholde
Det skal I lade være med
- At skrive til modparten, før kopien er sikret · billedet kan være væk i morgen.
- At fjerne billedet fra jeres egen side · det kan svække dokumentationen for, at I brugte det først.
- At sende et krav med et beløb, I selv har fundet på · udmåling er advokatens opgave.
- At redigere originalfilen · selv en lille beskæring kan ændre filens oplysninger.
- At slå modparten op offentligt · et opslag om kopien kan blive til en sag om jeres eget udsagn.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Sikret kopi og original kan sammen vise, at det er samme billede, at det lå på modpartens side på et bestemt tidspunkt, og at jeres version findes i en serie, der går længere tilbage. Dokumentationen kan ikke af sig selv vise, hvor længe billedet har været brugt før fundet, eller hvem hos modparten der lagde det op. Om billedet har været brugt så længe, at det får betydning, må advokaten vurdere ud fra det, I kan vise.
Det sikrer I nu
- ☐ Fundet er noteret med dato, sted og hvem der fandt det
- ☐ Omvendt billedsøgning er gennemført, og alle fund er noteret
- ☐ Hver kopi er gemt som hel side og som billedfil med adresse og tidspunkt
- ☐ Originalfil, serie og leverance er fundet og gemt urørt
- ☐ Aftalen med fotografen eller licensen er fundet
Næste skridt er at give samlingen til den, der skal vurdere og skrive henvendelsen. → Kopieret: de første skridt
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 1 om fotografiske værker, § 3 om navngivelse og § 70 om fotografiske billeder.
- Kulturministeriet: Billedkunst og fotografier: forskellen på fotografiske værker og fotografiske billeder og beskyttelsestiden.
- Google: Søg med et billede: billedsøgning med Google Lens.
- TinEye: How does TinEye work?: søgning på billedets fingeraftryk, også for beskårne og redigerede kopier.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
- Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider
- Beskåret, spejlvendt eller redigeret: er det stadig jeres billede?
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Når EXIF-data er fjernet fra kopien · Billeder og video
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
