Når kopien er fundet og dokumenteret, kommer spørgsmålet om, hvad I skriver til den, der har kopieret. En god henvendelse beskriver præcist, hvad der er kopieret, hvor og hvornår, hvilken ret I bygger på, og hvad I ønsker. Den hviler på dokumentation, der allerede er sikret, for i det øjeblik modtageren læser brevet, kan kopien blive ændret eller fjernet. Hvilke krav henvendelsen skal rejse, og hvordan de formuleres, er en opgave for advokaten. Teksten er ikke juridisk rådgivning. Den beskriver, hvad der skal være på plads.
Først sikret, så skrevet
Rækkefølgen er det vigtigste. En henvendelse advarer modtageren, og en advaret modtager kan nå at rette, slette eller flytte materialet. Er kopien dokumenteret i forvejen, betyder det mindre, for så kan I vise, hvad der var.
Der kan også være materiale hos modparten, som I ikke selv kan se, fx originalfiler, salgstal eller kildekode. Retsplejelovens kapitel 57 a åbner for, at fogedretten på rettighedshaverens anmodning sikrer beviser hos modparten, når sagen gælder immaterielle rettigheder, og modparten skal ikke nødvendigvis varsles, hvis materialet ellers risikerer at blive fjernet eller ændret (§§ 653 og 653 a). Overvejer advokaten den vej, skal henvendelsen vente. Advokatens side af den proces er beskrevet på digital-bevissikring.dk under fogedretlig bevissikring og den IT-sagkyndiges rolle.
→ Derfor skal dokumentationen ligge klar før henvendelsen uddyber, hvorfor rækkefølgen betyder så meget.
Hvem skal afsende henvendelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen nævner, at rettighedshaveren selv eller en rådgiver kan bede den, der kopierer, om at stoppe, og at det i nogle tilfælde er nok. Der er dog forskel på en venlig besked om en kopieret tekst og et brev, der rejser krav om vederlag eller erstatning.
- Jer selv · kan give mening ved et enkelt billede eller en tekst, hvor I alene beder om fjernelse og ikke rejser økonomiske krav.
- Advokaten · bør skrive, når I vil rejse krav om betaling, når modparten er en større virksomhed, eller når sagen kan ende i retten.
- Én afsender · én person bør eje sagen, så modparten ikke får flere forskellige budskaber.
→ Hvornår skal en advokat ind over? beskriver grænsen nærmere.
Hvad henvendelsen skal indeholde
En henvendelse, der kan bruges senere, er konkret og saglig. Den indeholder typisk følgende.
- Afsender og ret · hvem I er, og hvilket materiale I har rettighederne til.
- Det kopierede · en præcis beskrivelse af hvert enkelt element: tekst, billede, design, kode eller navn.
- Hvor og hvornår · fulde adresser og datoer for, hvornår kopien blev set og dokumenteret.
- Jeres original · hvor og hvornår jeres eget materiale blev offentliggjort, eventuelt med henvisning til bilag.
- Retsgrundlaget · en henvisning til den regel, I bygger på, formuleret af advokaten.
- Det, I ønsker · fx fjernelse, ophør, oplysninger om omfanget eller navngivelse.
- En svarfrist · en dato, hvor I forventer svar, fastsat i samråd med advokaten.
Ophavsretsloven beskriver blandt andet ophavsmandens eneret (§ 2), retten til at blive navngivet efter god skik (§ 3), og at den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder loven, skal betale et rimeligt vederlag og erstatning for yderligere skade (§ 83). Om og hvor meget der kan kræves, vurderer advokaten. Henvendelsen bør aldrig nævne beløb, som ikke er gennemgået af advokaten.
Bilag: dokumentationen i en form modtageren kan læse
Bilagene skal kunne forstås uden forklaring. Det betyder sider med synlig adresse og dato, jeres original side om side med kopien, og en kort oversigt over, hvad hvert bilag viser.
Send kopier af dokumentationen, aldrig jeres originalfiler eller hele arkivet. Behold selv den fulde dokumentation, og notér, hvilke bilag der blev sendt. → Dokumentation, som en dommer uden IT-baggrund kan læse giver eksempler på en læsbar opstilling.
Vælg også en afsendelsesmåde, der efterlader et spor. En mail til modpartens officielle adresse med kopi til jeres egen sagsmappe, eller et brev, hvor modtagelsen kan dokumenteres, gør det muligt senere at vise, hvornår modparten fik kendskab til sagen. Gem den afsendte version præcis, som den blev sendt, med bilag og tidspunkt, og notér, hvem der sendte den. Det tidspunkt kan få betydning, hvis kopien bliver liggende efter henvendelsen, og det gør det lettere at holde styr på, hvornår næste opfølgning skal ske.
Når modparten svarer, eller ikke gør
Efter afsendelsen begynder et nyt arbejde: at holde øje med, hvad der sker med kopien.
- Dokumentér igen · gem siderne på ny, når modparten har haft henvendelsen, også hvis intet er ændret.
- Gem svaret · gem modpartens svar i den form, det kom, med alle vedhæftninger.
- Fjernet eller ændret · dokumentér, at kopien er væk eller ændret, og hvornår det skete.
- Intet svar · send ikke flere rykkere selv. Aftal næste skridt med advokaten.
Patent- og Varemærkestyrelsen påpeger i øvrigt, at store markedspladser og sociale medier har deres egne anmeldelsesformularer. → Fjernelse hos platform, webhost eller søgemaskine beskriver den vej, som kan bruges parallelt eller bagefter.
Det skal I lade være med
- Henvendelse før dokumentation · alt, hvad modparten fjerner, bliver svært at vise bagefter.
- Trusler og store ord · trusler om omtale eller anden offentlig eksponering kan give modparten et modkrav.
- Beløb uden grundlag · krav, der ikke kan begrundes, svækker resten af henvendelsen.
- Mange kanaler · skriv ikke både på mail, sociale medier og telefon. Én kanal, én afsender.
- Offentlig debat · omtale af sagen på LinkedIn eller i medierne kan vente, til den er afklaret.
- Ændringer i jeres egne filer · rør ikke originalerne, mens sagen kører.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Dokumentationen kan vise, hvad der var kopieret, hvor og hvornår, og at henvendelsen blev sendt og modtaget. Den kan ikke afgøre, om kopieringen er en krænkelse, eller hvad modparten skal betale. Den kan heller ikke vise, hvor længe kopien lå online, før I fandt den, medmindre andre kilder som offentlige arkiver kan bidrage med datoer.
Tjekliste før afsendelse
- ☐ Kopien er dokumenteret med adresse, dato og klokkeslæt
- ☐ Jeres original er fundet og dateret
- ☐ Advokaten har vurderet, om fogedretlig bevissikring skal overvejes først
- ☐ Afsender er valgt, og én person ejer sagen
- ☐ Bilagene er samlet med en kort oversigt
- ☐ Ny dokumentation er planlagt efter afsendelsen
Næste skridt er at gennemgå henvendelsen med advokaten og fastlægge, hvornår kopien skal dokumenteres igen. → Kopieret: de første skridt viser, hvor henvendelsen ligger i hele forløbet.
Kilder
- Ophavsretsloven (LBK nr. 1093 af 20/08/2023): § 2 om eneret, § 3 om navngivelse, § 83 om vederlag og erstatning.
- Retsplejeloven (LBK nr. 1298 af 7. november 2025): kapitel 57 a, §§ 653 og 653 a, om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder.
- Patent- og Varemærkestyrelsen: undgå at blive kopieret: henvendelse til den, der kopierer, og anmeldelse hos platforme.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Fem fejl, der svækker dokumentationen · Sådan dokumenteres en kopiering · Guide: Sådan gør I, hvis jeres indhold er blevet kopieret · Er kravet ægte? Kendetegn ved falske ophavsretskrav og phishing · Hvem står bag siden? Offentlige spor til virksomheden bag en kopi
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
