En mail fortæller, at et foto, en tekst eller en video på jeres side bruges uden tilladelse, og beder jer klikke, åbne en fil eller betale. Om mailen er ægte, kan I sjældent afgøre ud fra tonen, men I kan efterprøve en række tekniske kendetegn: afsenderens domæne, hvor links peger hen, hvilke filer der er vedhæftet, og hvem betalingen skal til. Svaret hviler på de samme råd, som offentlige myndigheder giver om phishing, brugt på netop denne type henvendelse. En falsk mail kan godt handle om et billede, der faktisk ligger på jeres side, så tjekket af afsenderen kommer før alt andet.
Hvorfor ophavsret er et oplagt påskud
Et krav om ophavsret har flere træk, der gør det velegnet som påskud for en falsk mail. Det kommer fra en afsender, I ikke kender i forvejen. Det handler om noget, de fleste virksomheder ikke har overblik over, nemlig licensen til hvert billede på hjemmesiden. Og det kommer ofte med et vedhæftet bevis, som modtageren gerne vil se.
Digitaliseringsstyrelsens sikkerdigital.dk beskriver, at phishing mod virksomheder typisk beder modtageren åbne en vedhæftet faktura, et dokument eller en pakkeseddel. Et påstået bevis på en ophavsretskrænkelse passer ind i samme mønster. Derfor skal også en mail, der ser professionel ud, tjekkes, før nogen åbner noget.
Afsenderen: navn, adresse og domæne
Det synlige afsendernavn kan skrives frit. Det er adressen og domænet bag, der skal tjekkes.
- Domænet · passer domænet i afsenderadressen til den virksomhed, der står i underskriften? Et bureau med eget domæne skriver sjældent fra en almindelig webmailadresse.
- Lookalike-domæner · sikkerdigital.dk nævner som eksempel adresser, hvor en bindestreg er skiftet ud med en understreg. Kig efter ombyttede bogstaver, ekstra ord eller et andet landedomæne.
- Svaradressen · tjek, om et svar vil gå til en anden adresse end den, mailen kom fra.
- Overtagne konti · sikkerdigital.dk advarer om, at en kendt afsenderadresse kan være overtaget. En korrekt adresse er derfor ingen garanti.
Mailprogrammer kan vise mailens fulde header, i Gmail under Vis original. Den viser bl.a., hvilke servere mailen er gået igennem, og hvornår den blev oprettet. Er I i tvivl om, hvad headeren betyder, så lad IT eller en sagkyndig læse den, og gem mailen urørt imens. Hvordan registreringsdata for et mistænkeligt domæne kan dokumenteres, er beskrevet på digitalforensics.dk under lookalike-domæner og certifikatlogs.
Links og portaler
Et ægte krav kan godt indeholde et link til en sagsportal. Et falsk krav bruger linket til at hente loginoplysninger eller installere skadelig software.
- Hvor linket peger hen · hold musen over linket uden at klikke, og læs adressen. Passer domænet ikke til afsenderen, eller er det forkortet, så lad være med at åbne det.
- Login · beder siden om jeres adgangskode til mail, hjemmeside eller Microsoft-konto for at vise beviset, er det et tegn på phishing.
- Selvstændig vej ind · find afsenderens hjemmeside ved selv at søge efter firmanavnet, og gå til sagsportalen derfra.
borger.dk, med tekst fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, nævner mistænkelige links og tidspres som to af de faste kendetegn ved falske mails. Kombinationen af et link og en kort frist er derfor værd at notere.
Vedhæftede filer
Det påståede bevis er ofte en vedhæftet fil. Et ægte krav viser typisk billedet og jeres side som almindelige billedfiler eller en PDF, men også det kan efterlignes.
- Filtypen · komprimerede filer, programfiler, HTML-filer og dokumenter, der beder om at aktivere makroer, åbnes ikke.
- Filnavnet · dobbelte filendelser som “bevis.pdf.exe” er et klart tegn.
- Indholdet · et ægte krav nævner en konkret adresse på jeres side og et konkret billede. En generel påstand om, at “jeres hjemmeside” krænker rettigheder, uden adresse, er et tegn på, at afsenderen ikke har undersøgt noget.
Er filen allerede åbnet, så giv IT besked straks, og behold mailen.
Betalingsoplysningerne
Kræver mailen betaling, er betalingsoplysningerne det sted, hvor en falsk mail tydeligst afslører sig.
- Modtageren · står kontoen i samme navn som afsenderen? En konto i et andet navn eller i et andet land end afsenderens er et tegn.
- Betalingsformen · krav om betaling med kryptovaluta, gavekort eller via et betalingslink til en ukendt tjeneste hører ikke til et almindeligt krav.
- Ændrede oplysninger · kommer der en ny mail om, at kontonummeret er skiftet, så følg sikkerdigital.dk’s råd om fakturasvindel og bekræft ændringen med kontaktoplysninger fra tidligere korrespondance i stedet for dem i den nye mail.
Sikkerdigital.dk skriver også, at myndigheder og virksomheder ikke beder om betalings- eller loginoplysninger på mail.
Efterprøv afsenderen ad en anden vej
Det sikreste tjek er at finde afsenderen uafhængigt af mailen. Søg firmanavnet frem, slå det op i CVR-registeret, hvis det er dansk, og ring til det nummer, I selv har fundet. Kommer kravet fra et inkassofirma eller en advokat, kan I bruge de offentlige opslag, som er beskrevet i → Mail fra et billedbureau: sådan tjekkes kravets tekniske grundlag. Spørg, om firmaet har en sag med det sagsnummer, der står i mailen.
Viser opslaget, at kravet er ægte, går I videre med billedet. → Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag beskriver det næste tjek.
Når mailen er falsk
En falsk mail skal også dokumenteres, især hvis nogen har klikket eller svaret.
- ☐ Mailen er gemt som originalfil med header og vedhæftninger
- ☐ Ingen har klikket på links eller åbnet filer, eller IT er orienteret om det
- ☐ IT har fået besked, så lignende mails kan blokeres
- ☐ Kollegaer, der kan have fået samme mail, er advaret
- ☐ Billedet, mailen nævner, er tjekket alligevel
Det sidste punkt er vigtigt. En falsk afsender kan have valgt et billede, der faktisk ligger på jeres side. Har I ikke styr på licensen, er det et godt tidspunkt at finde den. → Stockbilleder og licenser: dokumentation af jeres ret
Det skal I lade være med
- At svare for at spørge, om mailen er ægte · et svar bekræfter over for afsenderen, at adressen er aktiv.
- At videresende mailen bredt internt · det øger risikoen for, at nogen klikker.
- At logge ind for at se beviset · ægte krav kan vises uden jeres adgangskoder.
- At slette mailen med det samme · den kan blive nødvendig for IT eller i en senere sag.
- At betale for at få ro · en betaling til en falsk afsender er svær at få tilbage.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Headeren, domæneopslag og betalingsoplysninger kan vise, at en mail ikke kommer fra den, den udgiver sig for, eller at den har typiske tegn på phishing. De kan sjældent vise, hvem der står bag. Et ægte udseende kan heller ikke bevise, at kravet er berettiget. Om en ægte afsender har ret i sit krav, er et andet spørgsmål, som advokaten vurderer. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Næste skridt er at gemme mailen urørt og efterprøve afsenderen ad en vej, I selv har fundet. → I har fået et krav
Kilder
- Sikkerdigital.dk: Phishing: typiske phishingmails mod virksomheder, lookalike-adresser og overtagne konti.
- Sikkerdigital.dk: Faktura-bedrageri: bekræftelse af ændrede betalingsoplysninger via kendte kontaktoplysninger.
- Borger.dk: Spot falske e-mails, beskeder og opkald: kendetegn ved falske mails.
- Gmail Hjælp: Spor en e-mail med dens fulde headers: sådan vises den fulde header.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag · Varemærker og domæner online
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
