Brevet kommer fra en fotograf, et billedbureau eller et firma, der håndhæver rettigheder på vegne af andre. Det påstår, at jeres hjemmeside har brugt et bestemt billede uden licens, og det kræver betaling. Før I svarer, skal I efterprøve kravets tekniske grundlag: Er det det samme billede? Lå det der, hvor og hvornår kravet siger? Og har I eller jeres leverandør en licens? Svarene giver jer og jeres advokat et sagligt grundlag for at vurdere kravet. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Kravet hviler på påstande, der kan efterprøves
Et krav for brug af et billede bygger typisk på nogle få faktiske påstande. Billedet tilhører afsenderen eller den, afsenderen repræsenterer. Billedet har været vist på en bestemt adresse hos jer. Det har været vist i en bestemt periode. Og der er ikke givet tilladelse.
Ophavsretsloven giver fotografen eneret til at fremstille eksemplarer af et fotografisk billede og gøre det tilgængeligt for almenheden (§ 70), og efter § 83 kan den, der krænker forsætligt eller uagtsomt, blive pålagt at betale vederlag og erstatning. Hvordan det passer på jeres sag, og hvad der eventuelt skal betales, vurderer advokaten. Hver af de faktiske påstande kan derimod tjekkes teknisk, og dem kan I selv gå efter i sømmene.
Er kravet rettet mod jer som virksomhed, og vil I se hele forløbet med intern arbejdsdeling, er den side af sagen beskrevet på bevissikring-digitalt.dk under billedkrav mod virksomheden. → I har fået et krav samler de forskellige typer krav.
Var billedet der, hvor og når kravet siger?
Start med jeres egne systemer, før noget ændres.
- Adressen · åbn den adresse, kravet nævner, og gem den aktuelle udgave af siden med dato og klokkeslæt.
- Mediebiblioteket · find billedfilen i jeres publiceringssystem og notér filnavn, uploaddato og hvem der uploadede den, hvis systemet viser det.
- Sidens historik · mange systemer har versioner eller ændringslog for sider. Eksportér den, før nogen redigerer.
- Backup · ældre backups kan vise, om billedet var der på et bestemt tidspunkt.
- Offentlige arkiver · se, om siden findes i offentlige webarkiver i den periode, kravet nævner. → Wayback Machine som bevis: styrker og svagheder forklarer, hvad et arkiv kan bære.
Perioden er ofte vigtig, fordi kravet kan bygge på en længere brugsperiode, end der kan dokumenteres. Notér både den første og den sidste dato, I selv kan påvise.
Er det det samme billede?
Sammenlign afsenderens billede med det, der lå hos jer. Er det præcis samme motiv og udsnit, eller et lignende billede fra samme sted? Er det beskåret, spejlvendt eller farvekorrigeret? → Beskåret, spejlvendt eller redigeret: er det stadig jeres billede? beskriver, hvad en sammenligning kan og ikke kan vise, set fra den anden side.
En omvendt billedsøgning, fx med Google Lens eller TinEye, kan vise, hvor billedet ellers forekommer, og om det er udbredt som stockbillede. Det kan pege på, hvor jeres leverandør har fundet det. → Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider viser fremgangsmåden. Mangler metadata i jeres fil, kan → Når EXIF-data er fjernet fra kopien forklare, hvad der så kan bruges.
Hvor kom billedet fra hos jer?
Det vigtigste spørgsmål for jeres egen dokumentation er, hvordan billedet endte på siden.
- Licens · kvittering, licensbevis eller faktura fra et billedbureau, med billedets id og licensens vilkår.
- Bureau eller freelancer · aftalen og leverancemailen, hvis billedet kom med en hjemmeside, en kampagne eller en tekst.
- Leverandør · produktbilleder fra en leverandør eller producent, med den aftale eller mail, der gav lov til at bruge dem.
- Egne billeder · originalfil fra kamera eller telefon, hvis I mener at have taget billedet selv.
- Ukendt · skriv ned, at oprindelsen ikke kan findes, og hvem der er spurgt.
Billeder kan også komme ind ad bagdøren. Et tema eller en skabelon til hjemmesiden kan have haft demobilleder, som aldrig blev skiftet ud, og et nyhedsmodul kan have hentet billeder automatisk fra en ekstern kilde. Tjek derfor, om billedet ligger i temaets egne filer eller blev hentet af et modul, og gem dokumentationen for, hvor det kom fra.
Licenser har vilkår om brug, periode og navngivelse. Efter ophavsretslovens § 3 har ophavsmanden krav på navngivelse, som god skik kræver. Tjek derfor også, om billedet var brugt inden for licensens vilkår. → Stockbilleder og licenser: dokumentation af jeres ret går i detaljer.
Afsenderens dokumentation
Kravet bør selv indeholde dokumentation. Gennemgå den med samme krav, som I ville stille til jeres egen.
- Adresse og tidspunkt · fremgår den fulde adresse og et tidspunkt, der kan efterprøves?
- Rettighed · fremgår det, hvem der har rettighederne, og at afsenderen må håndhæve dem?
- Billedet · er det originalen, I får vist, og kan den sammenlignes med jeres?
- Perioden · hvad bygger den påståede periode på?
Bed om det, der mangler, gennem advokaten. Den bredere side af billedkrav, set fra sagen, er beskrevet på digital-bevissikring.dk under billedkrav og uretmæssig brug af fotos.
Det skal I lade være med
- Sletning før dokumentation · fjern gerne billedet for at stoppe brugen, men først når jeres egen side, filen og historikken er gemt.
- Hurtig betaling eller hurtig afvisning · begge dele kan binde jer. Lad advokaten vurdere kravet.
- Ændring af uploaddatoer · ændringer i jeres egne systemer svækker alt det øvrige materiale.
- Indrømmelser i telefonen · noter samtaler, og hold svaret skriftligt.
- Ignorering · et krav, der ikke besvares, forsvinder sjældent af sig selv.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Jeres dokumentation kan vise, hvor billedet lå, i hvilken periode det kan påvises, hvor I fik det fra, og hvilken licens der eventuelt findes. Den kan ikke vise, om afsenderen har rettighederne, eller om licensen dækker brugen juridisk. Den kan heller ikke altid dække hele perioden, fordi backups og arkiver sjældent er fuldstændige.
Tjekliste før svaret
- ☐ Den nævnte adresse er gemt, som den ser ud nu
- ☐ Billedfil, uploaddato og sidehistorik er eksporteret
- ☐ Første og sidste påviselige dato er noteret
- ☐ Licens, aftale eller leverandørmail er fundet, eller manglen er noteret
- ☐ Afsenderens dokumentation er gennemgået punkt for punkt
- ☐ Billedet er fjernet, efter at alt er gemt
- ☐ Materialet er sendt til advokaten
Næste skridt er at lade advokaten svare på grundlag af jeres dokumentation. → Hvornår skal en advokat ind over? beskriver, hvad advokaten skal have fra jer.
Kilder
- Ophavsretsloven (LBK nr. 1093 af 20/08/2023): § 3 om navngivelse, § 70 om fotografiske billeder, § 83 om vederlag og erstatning.
- Google Lens: søgning med et billede.
- TinEye: omvendt billedsøgning.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Beskyldt for at have kopieret: jeres egen dokumentation · Billeder og video · Mail fra et billedbureau: sådan tjekkes kravets tekniske grundlag · Er kravet ægte? Kendetegn ved falske ophavsretskrav og phishing · Billedet var frit at bruge: dokumentation af licensen bagefter · Hvornår kom billedet på siden, og hvornår blev det fjernet? · Betalingspåkrav for et billede: den dokumentation, I skal have klar
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
