Et krav påstår, at et billede på jeres side er brugt uden licens, men I mener, at det kom fra en tjeneste med frit tilgængelige billeder, fulgte med hjemmesidens tema eller blev lavet med et AI-værktøj. Det kan godt holde, men det skal dokumenteres, og som regel skal det ske bagefter, fordi ingen gemte noget, da billedet blev hentet. Opgaven er at finde vejen tilbage til kilden, sikre licensens tekst, som den gjaldt, og samle det, der viser, hvem der hentede billedet og hvornår. Om dokumentationen er nok over for kravet, vurderer jeres advokat. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Frit at bruge er også en licens
Billeder, der kan hentes uden betaling, er stadig omfattet af en licens. Den er bare kort og standardiseret. Pexels skriver, at billeder og videoer på tjenesten må bruges uden betaling, og at kreditering er frivillig. Unsplash giver en ikke-eksklusiv licens til at kopiere, ændre og bruge billederne, også kommercielt. Pixabay har en lignende licens.
Licenserne har også begrænsninger. De forbyder bl.a. at sælge uændrede kopier, at bruge billedet som varemærke eller logo og at fremstille genkendelige personer på en krænkende måde. Pixabay skriver desuden, at andre rettigheder kan gælde, fx varemærker eller personers rettigheder, og at det er brugerens ansvar at undersøge det. Efter ophavsretslovens § 53, stk. 3, rækker en tilladelse til én form for udnyttelse ikke automatisk til andre former. Derfor skal både kilden og brugen dokumenteres.
Find vejen tilbage til kilden
Start med selve filen i jeres mediebibliotek.
- Filnavnet · filer fra billedtjenester har ofte tjenestens navn, fotografens navn eller et billednummer i filnavnet. Er filen omdøbt, kan originalnavnet stå i en ældre backup eller i en downloadmappe.
- Metadata · se, om filen indeholder oplysninger om fotograf eller kilde. Mange tjenester og publiceringssystemer fjerner dem, så et tomt felt beviser ingenting.
- Omvendt billedsøgning · søg med billedet for at finde det på tjenestens egen side. → Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider beskriver fremgangsmåden, der virker lige så godt fra modtagerens side.
- Den, der hentede det · spørg medarbejderen, webbureauet eller freelanceren, hvor billedet kom fra, og bed om downloadhistorik eller mails fra tidspunktet.
Når billedet er fundet på tjenesten, så gem billedsiden med fotografens navn, billedets nummer, dato og klokkeslæt. Notér også, om billedet stadig ligger der. Billeder kan blive fjernet fra en tjeneste, fx hvis den, der lagde det op, ikke havde rettighederne.
Licensteksten, som den gjaldt
Licensen kan være ændret siden, I hentede billedet. Gem den aktuelle licenstekst som fil med dato, og se, om en ældre udgave findes i et offentligt webarkiv fra det tidspunkt, billedet blev hentet. → Wayback Machine som bevis: styrker og svagheder forklarer, hvad et arkiveret eksemplar kan bære.
Den sværeste situation er, når afsenderen af kravet er en fotograf, der siger, at billedet blev lagt på tjenesten af en anden uden lov. Så kan jeres dokumentation vise, at I hentede billedet i god tro fra en offentlig tjeneste under en bestemt licens. Hvad det betyder for kravet, er en juridisk vurdering. Til gengæld er det præcis den slags oplysninger, advokaten skal bruge.
Billeder, der fulgte med temaet
Mange hjemmesider er bygget på et tema eller en skabelon, der kom med eksempelbilleder. Hvis de aldrig blev skiftet ud, ligger de stadig på siden.
- Temaer fra WordPress.org · temakataloget kræver, at alle billeder i temaets pakke har en licens, der er forenelig med GPL, og at temaet oplyser licens og kilde for de ressourcer, det indeholder. Oplysningerne står typisk i temaets readme-fil.
- Temaer købt andre steder · tjek temaets dokumentation og licensvilkår. For nogle temaer bruges eksempelbillederne kun i demoen og følger ikke med licensen.
- Importeret demoindhold · en demoimport kan have lagt billeder i mediebiblioteket, som ikke ligger i temaets pakke. Notér, hvornår importen skete, og hvilke filer den lagde ind.
Gem temaets pakke, readme-fil og licensvilkår, og sammenlign billedfilerne med dem i mediebiblioteket.
Billeder lavet med et AI-værktøj
Er billedet genereret med et AI-værktøj, er spørgsmålet et andet. Kravet kan påstå, at det genererede billede ligner et eksisterende værk så meget, at det er en kopi. Det, I kan dokumentere, er arbejdsprocessen.
- Værktøj og konto · hvilket værktøj, hvilken konto og hvilken abonnementstype der blev brugt.
- Vilkårene · værktøjets vilkår om brug af output, gemt med dato, som de gjaldt dengang, hvis det kan findes.
- Prompt og versioner · prompten, de forskellige forsøg og det valgte resultat, eksporteret fra kontoen.
- Efterbehandling · eventuel redigering i et billedprogram med projektfil.
Digital-bevissikring.dk gennemgår, hvilke processpor fra AI-værktøjer en advokat kan bruge, under AI-genereret indhold og ophavsret. → Jeres billeder i AI-genererede billeder handler om situationen fra den anden side.
Hvornår og hvor billedet blev brugt
Licensens vilkår skal holdes op mod brugen. Notér, på hvilke sider billedet er brugt, om det er beskåret eller redigeret, om det indgår i en annonce, et logo eller på et produkt, og i hvilken periode det lå på siden. → Hvornår kom billedet på siden, og hvornår blev det fjernet? viser, hvor datoerne findes. Er kravet kommet fra et bureau, et inkassofirma eller en advokat, beskriver → Mail fra et billedbureau: sådan tjekkes kravets tekniske grundlag, hvordan afsenderen efterprøves.
Det skal I lade være med
- At skrive “billedet var frit” uden dokumentation · påstanden skal kunne vises med kilde og licens.
- At hente billedet igen nu og bruge den nye fil som bevis · den nye fil viser kun dagens udgave af billedet.
- At omdøbe eller rydde op i mediebiblioteket · filnavne og uploaddatoer er en del af sporet.
- At gå ud fra, at temaets billeder altid er dækket · tjek licensen for hvert tema.
- At slette AI-kontoen eller dens historik · prompter og versioner er jeres dokumentation.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Kildesiden, licensteksten og jeres egne spor kan vise, at billedet var tilgængeligt på en tjeneste under en bestemt licens, og hvornår og hvordan I brugte det. Dokumentationen kan ikke vise, at den, der lagde billedet på tjenesten, havde rettighederne, og den kan ikke afgøre, om jeres brug lå inden for licensen. Ved AI-billeder kan den vise processen, men ikke om resultatet ligner et andet værk for meget. Det vurderer advokaten.
Tjekliste
- ☐ Billedfil, filnavn og metadata er gemt urørt
- ☐ Billedet er fundet på kildens side, og siden er gemt med dato
- ☐ Licensteksten er gemt, også i en ældre udgave, hvis den findes
- ☐ Temapakke, readme og licens er gemt, hvis billedet kom fra temaet
- ☐ Prompt, versioner og vilkår er eksporteret, hvis billedet er AI-genereret
- ☐ Brugen og perioden er noteret
- ☐ Materialet er sendt til advokaten
Næste skridt er at give advokaten kilde, licens og brug samlet, så kravet kan besvares på grundlag af dokumentation. → Stockbilleder og licenser: dokumentation af jeres ret beskriver, hvordan licensspor gemmes fremover.
Kilder
- Pexels: Licens: hvad billeder fra Pexels må og ikke må bruges til, og at kreditering er frivillig.
- Unsplash: Licens: licensens omfang og begrænsninger.
- Pixabay: Content License Summary: begrænsninger og brugerens ansvar for andre rettigheder.
- WordPress.org: Theme Review, Required: krav om GPL-forenelig licens og oplysning om kilde for billeder i temaer.
- Ophavsretsloven (LBK nr. 1093 af 20/08/2023): § 53, stk. 3, om begrænsning til bestemte udnyttelsesmåder.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
- Mail fra et billedbureau: sådan tjekkes kravets tekniske grundlag
- Hvornår kom billedet på siden, og hvornår blev det fjernet?
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag · Billeder og video · Billedet kom fra webbureauet eller freelanceren: find oprindelsen
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
