Billeder og video

Et billede kan flyttes fra en hjemmeside til en annonce på få sekunder, og det sker ofte uden ond vilje: nogen har fundet det i en billedsøgning og troet, at det var frit. For fotografen, webshoppen eller virksomheden, der har betalt for billederne, er resultatet det samme. Om I kan gøre noget ved det, afhænger af to ting, nemlig om I kan vise, hvor billedet er brugt, og om I kan vise, at det er jeres.

Siden giver overblik over emnet og samler artiklerne om billeder og video.

Billeder har en særlig beskyttelse

Ophavsretsloven beskytter fotografiske værker og film som værker. Dertil har den, der fremstiller et fotografisk billede, efter lovens § 70 eneret til at fremstille eksemplarer af billedet og gøre det tilgængeligt for almenheden. Det betyder i praksis, at også helt almindelige fotos kan være beskyttet. Hvorvidt en bestemt brug krænker retten, og hvad det i givet fald giver adgang til, afgør advokaten. Teksten er ikke juridisk rådgivning. → Hvad siger loven?

Find billederne

Omvendt billedsøgning er det mest effektive værktøj. Tjenester som Google Lens og TinEye kan finde billeder, der ligner jeres, også når de er beskåret eller har fået ny farvetone. Søg med flere udsnit af det samme billede, og gentag søgningen med jævne mellemrum, fordi nye kopier løbende kommer til. Billeder i annoncer og i lukkede grupper findes sjældent af søgemaskinerne og kræver, at nogen ser dem.

→ Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider
→ Jeres tekster og billeder i andres annoncer
→ Kopiering i lukkede grupper og på sociale medier

Dokumentér brugen

Når billedet er fundet, skal brugen sikres i sin sammenhæng. Det er ikke nok at gemme selve billedfilen fra modpartens side. Siden, opslaget eller annoncen skal med, så det fremgår, hvordan billedet blev brugt, af hvem og hvornår. Hent også billedfilen fra den adresse, den ligger på, og notér adressen, fordi filens størrelse og navn kan sige noget om, hvor den kommer fra.

→ Billeder stjålet fra hjemmesiden: dokumentation trin for trin
→ Sådan dokumenteres en kopiering

Redigerede billeder og manglende metadata

Kopier er ofte beskåret, spejlvendt, farvejusteret eller sat ind i en ny opsætning. Det gør dem sværere at finde og kan give modparten anledning til at påstå, at billedet er et andet. En sammenstilling, hvor original og kopi lægges oven på hinanden, viser ofte tydeligt, at det er samme optagelse. Mange hjemmesider og sociale medier fjerner EXIF-data (de oplysninger, kameraet gemmer om tidspunkt, kamera og indstillinger), når et billede uploades. At kopien mangler dem, betyder ikke, at jeres bevis er væk, fordi beviset ligger i jeres original.

→ Beskåret, spejlvendt eller redigeret: er det stadig jeres billede?
→ Når EXIF-data er fjernet fra kopien

Fotografens bevis

Det stærkeste bevis for, at et billede er jeres, ligger som regel i det materiale, der aldrig blev offentliggjort: RAW-filen fra kameraet, de andre billeder fra samme serie, de billeder, der blev taget lige før og lige efter, og arbejdsfilerne fra redigeringen. Har I købt billederne af en fotograf eller hos en billedbank, er det licensen og fakturaen, der dokumenterer jeres ret til at bruge dem, og licensens vilkår afgør, hvad I selv kan kræve.

→ Fotografens bevis: RAW-filer, serier og EXIF
→ Stockbilleder og licenser: dokumentation af jeres ret

Kreative og freelancere, der arbejder som privatpersoner, finder en gennemgang af deres situation på → bevissikringdigitalt.dk.

Video og AI-genererede billeder

Videoer bliver genuploadet på andre kanaler, klippet til korte formater eller brugt i annoncer. Her er det vigtigt at sikre både selve videoen, kanalen, beskrivelsen og datoen for upload. Platformene har deres egne procedurer for anmeldelse, og jeres originale optagelser og projektfiler er beviset for, hvem der lavede videoen.

Billeder skabt med AI-værktøjer kan ligne jeres billeder påfaldende. Om det er en kopi i juridisk forstand, må advokaten vurdere. Dokumentationen af lighederne og af jeres original laves på samme måde som ved andre billeder.

→ Jeres video genbrugt eller genuploadet
→ Jeres billeder i AI-genererede billeder

Tidslinjen: hvornår blev billedet taget i brug?

I mange sager betyder det noget, hvor længe et billede har været brugt, og hvornår det blev brugt første gang. Kopiens egen side viser sjældent det. Sporene skal findes andre steder: i webarkiver, i søgemaskinernes resultater, i datoen på et opslag og i kommentarer eller delinger. Jeres egen tidslinje er lige så vigtig. Medieblioteket i jeres publiceringssystem viser ofte, hvornår et billede blev uploadet, og leverancer fra fotografen viser, hvornår I fik det. Er kopien allerede fjernet, kan nogle af sporene stadig findes.

→ Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud?
→ Kopien er fjernet: kan den stadig dokumenteres?

Det skal I lade være med

• At sende en faktura som første reaktion · uden dokumentation og juridisk vurdering kan det skabe en tvist om selve kravet.
• At redigere jeres originalfiler · eksportér kopier, og lad RAW-filer og arbejdsfiler være urørte.
• At nøjes med billedfilen fra modpartens side · sammenhængen, adressen og tidspunktet skal med.
• At anmelde til platformen, før brugen er sikret · så kan billedet forsvinde, før I har dokumenteret det.

Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise

Dokumentationen kan vise, at et bestemt billede blev brugt et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og jeres originaler kan vise, at det er jeres optagelse. Den kan ikke alene vise, hvor længe billedet har været brugt, før I opdagede det, eller hvad brugen er værd. Arkiver og søgemaskiner kan nogle gange udfylde hullerne, og resten er advokatens vurdering.

Tjekliste

• ☐ Billedet er fundet med omvendt billedsøgning, også med udsnit
• ☐ Siden, opslaget eller annoncen er sikret med adresse og tidspunkt
• ☐ Billedfilen er hentet fra kopiens adresse
• ☐ RAW-fil, serie og arbejdsfiler er samlet urørt
• ☐ Licens og faktura er fundet frem, hvis billedet er købt
• ☐ En sammenstilling af original og kopi er lavet

Kilder

• Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20/08/2023: § 1 om fotografiske værker og filmværker, § 70 om fotografiske billeder.
• Google Lens og TinEye: udbydernes egne sider om omvendt billedsøgning.

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

• Omvendt billedsøgning
• Billeder stjålet fra hjemmesiden: dokumentation trin for trin
• Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag

Del af: Artikler om kopiering og ophavsret

Læs også: Tekst og hjemmesider · Design og produkter

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT