Stockbilleder skaber to slags spørgsmål. Bruger I selv billeder fra et fotobureau, skal I kunne vise, at brugen var dækket af en licens, når nogen spørger. Sælger I jeres egne fotos gennem et bureau, skal I kunne skelne mellem de mange, der har købt lov til at bruge billedet, og dem, der ikke har. Begge dele hviler på det samme: en licens er en aftale om brug, ophavsretsloven lægger grænser for, hvad en sådan aftale omfatter, og det er licensens egne spor, der viser, hvad der blev aftalt og hvornår.
En licens er en ret til at bruge
Når en virksomhed køber et stockbillede, køber den som regel en licens, altså en tilladelse til at bruge billedet på bestemte vilkår. Rettighederne bliver hos fotografen eller bureauet, og Kulturministeriet skriver, at kopiering og deling af fotos som udgangspunkt kræver rettighedshaverens tilladelse. Ophavsretsloven § 53, stk. 3, siger, at den, der har fået ret til at udnytte et værk på en bestemt måde, ikke dermed får ret til at bruge det på andre måder. § 56 tilføjer, at en overdragelse ikke giver ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Reglerne kan fraviges ved aftale, så det er licensens tekst, der afgør det konkrete forløb.
Det har to konsekvenser. For det første skal jeres brug ligge inden for licensens grænser, fx med hensyn til medier, oplag og om billedet må bruges i annoncer eller på produkter. For det andet er det normalt fotografen eller bureauet, der kan gøre noget, hvis andre bruger det samme billede uden licens. Om jeres licens giver jer selvstændige rettigheder, fx ved en eksklusiv aftale, er en juridisk vurdering. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Det skal I gemme om hvert billede
Spørgsmålet om et billede kommer ofte flere år efter, det blev købt, og da kan medarbejderen, der købte det, være stoppet, og kontoen hos bureauet lukket. Dokumentationen skal derfor gemmes uden for bureauets system.
- Licensbeviset · den kvittering eller det licensdokument, bureauet udsteder, med billedets id-nummer.
- Fakturaen · med dato, kontonavn og beløb.
- Licensvilkårene · den version af vilkårene, der gjaldt, da billedet blev købt, gemt som fil med dato.
- Billedfilen · den fil, I hentede, med filnavn og eventuelle metadata, som den kom fra bureauet.
- Brugen · hvor billedet er brugt, fra hvornår, og om det er beskåret eller redigeret.
- Kontoen · hvilken konto og hvilken person der købte licensen.
En licenshistorik hos bureauet kan være et godt spor, mens kontoen er åben. Tag en dateret kopi af den, og gem den sammen med resten. Hvordan I bygger en samlet tidslinje, står i → Bevis for, at I var først: de spor, der holder
Bureauet, webbureauet og det, I har arvet
Mange virksomheder har billeder på hjemmesiden, som de ikke selv har købt. Webbureauet har sat dem ind under udviklingen, et tidligere marketingbureau har brugt dem i en kampagne, eller de lå i et tema til publiceringssystemet.
- Billeder fra webbureauet · bed om licensbeviserne, og tjek, om licensen er købt i jeres navn eller bureauets.
- Billeder fra temaer og skabeloner · tjek, om temaets licens også omfatter de demobilleder, der fulgte med.
- Billeder fra samarbejdspartnere · produktbilleder fra leverandøren kan have egne vilkår for forhandlere. → Produkttekster fra leverandøren: hvem ejer dem?
Lav en liste over billederne på jeres hjemmeside med kilde og licens for hvert, og opdatér den, når der kommer nye billeder til. Mangler dokumentationen for et billede, så notér det i stedet for at gætte. → Sådan dokumenteres en hel hjemmeside, før den ændres
Når I selv er fotografen
Sælger I fotos gennem et bureau, er det svært at vide, hvem der har købt licens. Finder I jeres billede på en side, kan brugen være helt lovlig. Det første skridt er derfor at sikre fundet og spørge bureauet, om der findes en licens, før nogen konfronteres.
Notér for hvert fund adresse, dato, hvordan billedet bruges, og om der står kreditering ved. Ophavsretsloven § 3 giver ophavsmanden ret til navngivelse i overensstemmelse med god skik, og § 70 giver fotografen eneret til fotografiske billeder. Hvordan reglerne spiller sammen med bureauets vilkår, er et spørgsmål til advokaten. → Billeder stjålet fra hjemmesiden: dokumentation trin for trin
Har I solgt eksklusive rettigheder til et billede, ændrer det situationen. Så kan det være køberen, der skal reagere, og aftalen viser, hvem der har retten.
Når jeres brug bliver anfægtet
Får I et krav for et billede, I mener at have licens til, er licenssporene jeres første forsvar. Sammenlign billedet i kravet med jeres licensbevis, og tjek, om det er nøjagtig samme billede og ikke et lignende fra samme serie. Tjek også, om brugen ligger inden for licensens grænser. Hvordan virksomheden dokumenterer licens og brug over for et krav, er beskrevet på bevissikring-digitalt.dk. → Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag
Det skal I lade være med
- At lade licensbeviset blive i bureauets system · kontoen kan lukke, og så er historikken væk.
- At gå ud fra, at webbureauet har købt licens i jeres navn · spørg og få beviset.
- At redigere stockbilleder uden at læse vilkårene · ændringer er ikke altid dækket.
- At konfrontere en bruger af jeres stockfoto uden at tjekke licensen · brugen kan være betalt.
- At skifte billedet ud, før dokumentationen er gemt · I skal kunne vise, hvordan brugen så ud.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Licensbevis, faktura og vilkår kan vise, at I havde lov til at bruge et bestemt billede på bestemte vilkår fra en bestemt dato. Dokumentationen kan ikke vise, at brugen lå inden for vilkårene, hvis brugen ikke også er dokumenteret. Den kan heller ikke afgøre, hvordan vilkårene skal forstås, eller om de gælder for en ændret brug. Det vurderer advokaten.
Det sikrer I nu
- ☐ Licensbeviser, fakturaer og vilkår er gemt uden for bureauets system
- ☐ Der findes en liste over billeder på hjemmesiden med kilde og licens
- ☐ Webbureauet har udleveret licensbeviser for de billeder, det har sat ind
- ☐ Brugen af hvert billede er noteret med sted og dato
- ☐ Fund af jeres egne stockfotos er tjekket hos bureauet, før nogen kontaktes
Næste skridt er at samle licenssporene ét sted, så de kan findes, når spørgsmålet kommer. → Billeder og video
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 3 om navngivelse, § 53 om overdragelse og begrænsning til bestemte udnyttelsesmåder, § 56 om ændring af værket og § 70 om fotografiske billeder.
- Kulturministeriet: Billedkunst og fotografier: at kopiering og deling af fotos som udgangspunkt kræver rettighedshaverens tilladelse.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
- Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag
- Omvendt billedsøgning: find jeres billeder på andres sider
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Beskåret, spejlvendt eller redigeret: er det stadig jeres billede? · I har fået et krav · Billedet var frit at bruge: dokumentation af licensen bagefter · Billedet kom fra webbureauet eller freelanceren: find oprindelsen
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
