En mail fra et billedbureau, et firma der håndhæver rettigheder for fotografer, et inkassofirma eller et advokatkontor oplyser, at et billede på jeres hjemmeside er brugt uden licens. Hvordan I tjekker kravet, afhænger af, hvem der har skrevet: hver afsendertype har sine egne oplysninger, I kan efterprøve, og sine egne huller, I kan bede om at få lukket. Selve sammenligningen af billede, adresse og periode er den samme i alle tre tilfælde og er beskrevet i → Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag. Her handler det om afsenderen og om det, afsenderen lægger frem. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Tre afsendere og samme spørgsmål
Bag de fleste billedkrav står de samme tre spørgsmål. Hvem har rettighederne til billedet? Hvem har fået lov til at kræve betaling på rettighedshaverens vegne? Og hvad er der dokumenteret om jeres brug?
Svarene ser forskellige ud alt efter afsenderen.
- Bureauet eller rettighedsforvalteren · skriver typisk på vegne af den fotograf eller det bureau, der har billedet i sit katalog, og vedlægger skærmbilleder af jeres side.
- Inkassofirmaet · overtager et krav, som allerede er rejst, og kræver det betalt. Det oprindelige grundlag følger ikke altid med.
- Advokaten · repræsenterer rettighedshaveren eller forvalteren og skriver ofte et mere formelt brev med henvisning til loven.
Kravet kan også vandre mellem dem. Det første brev kommer fra forvalteren, rykkeren fra inkassofirmaet og det sidste brev fra en advokat. Læg derfor alle henvendelser om samme billede i én mappe, i den rækkefølge de kom.
Når mailen kommer fra bureauet eller forvalteren
Et krav fra et bureau eller et firma, der håndhæver rettigheder for andre, indeholder ofte et sagsnummer, et billed-id og et eller flere skærmbilleder. De oplysninger kan I bruge direkte.
- Billedets id · sammenlign det med id-numrene i jeres egne licensbeviser og fakturaer. Et match betyder, at I muligvis har en licens, også selv om kravet siger noget andet.
- Katalogsiden · find billedet i bureauets offentlige katalog ved selv at søge på bureauets hjemmeside, og gem siden med dato. Den viser, hvem der står som fotograf.
- Skærmbillederne · notér, hvilken adresse og hvilket tidspunkt de viser, og om de er taget af jeres side eller af en anden side.
- Mandatet · står der, på hvis vegne der skrives? Er det fotografen selv, et bureau eller en mellemmand?
Har I købt billeder hos et bureau tidligere, så tjek også, om licensen kan ligge på en anden konto. Webbureauet, en tidligere marketingmedarbejder eller en freelancer kan have købt den i eget navn. → Stockbilleder og licenser: dokumentation af jeres ret beskriver, hvilke licensspor I kan lede efter.
Når kravet er sendt videre til inkasso
Et inkassobrev ændrer ikke kravets grundlag. Det er et krav, der allerede er rejst, og som nu skal inddrives. To ting kan I tjekke med det samme.
Den første er afsenderen. Rigspolitiet offentliggør på politi.dk en liste over autoriserede inkassovirksomheder i Danmark. Slå firmanavnet op, og gem resultatet med dato. Findes firmaet ikke på listen, så notér det, og giv oplysningen videre til jeres advokat.
Den anden er sporet tilbage til det første krav. Inkassobrevet bør henvise til et tidligere brev eller et sagsnummer. Har I ikke set det første brev, så led efter det.
- Postkasser · søg på sagsnummer, afsenderdomæne og billednavn i alle relevante postkasser, også fælles adresser som info@ og fratrådte medarbejderes.
- Spamfilter og karantæne · mails med vedhæftede skærmbilleder havner tit dér. Spørg IT eller mailudbyderen, hvor længe karantænen gemmes.
- Kontaktformular · tjek, om kravet kom ind gennem hjemmesidens formular, og om indsendelserne gemmes.
Notér, hvornår I første gang modtog noget om sagen, og hvordan. Datoen kan få betydning for den videre vurdering, og den vurdering hører til advokaten.
Når en advokat skriver
Et brev fra en advokat kan I begynde med at efterprøve hos Advokatsamfundet. Advokatnøglen på advokatnoeglen.dk indeholder oplysninger om alle danske advokater. Søg på navnet og kontoret, sammenlign adresse og telefonnummer med brevet, og gem opslaget.
Et advokatbrev er ofte mere detaljeret end et bureaukrav. Det kan indeholde rettighedsdokumentation, en opgørelse af perioden og en henvisning til ophavsretslovens regler om fotografiske billeder (§ 70) og om vederlag og erstatning (§ 83). Hvordan reglerne passer på jeres sag, er netop det, jeres egen advokat skal vurdere. På dette tidspunkt er det som regel klogt at lade advokaten tage over. → Hvornår skal en advokat ind over? beskriver, hvad advokaten skal have fra jer.
Mailen selv er også dokumentation
Uanset afsender er selve henvendelsen en del af materialet. Gem den, så den kan vises bagefter.
- Originalen · gem mailen som fil fra mailprogrammet, fx i formatet .eml eller .msg. En videresendt mail mister oplysninger.
- Vedhæftede filer · gem dem urørt sammen med mailen, med det filnavn, de kom med.
- Links · notér, hvor links i mailen peger hen, uden at logge ind på ukendte portaler.
- Telefonopkald · skriv dato, navn og indhold ned samme dag.
Er I i tvivl om, hvorvidt mailen overhovedet kommer fra den, den udgiver sig for, så stop her. → Er kravet ægte? Kendetegn ved falske ophavsretskrav og phishing gennemgår de tekniske tegn.
Billedet hos jer
Når afsenderen er tjekket, skal billedets historik hos jer på plads. Den del er ens for alle afsendertyper. Hvornår billedet kom på siden, og hvornår det blev fjernet, kan ofte findes i mediebiblioteket, sidehistorikken og backups. → Hvornår kom billedet på siden, og hvornår blev det fjernet? viser hvordan. Mener I, at billedet stammer fra en billedtjeneste, hvor det kunne hentes uden betaling, er → Billedet var frit at bruge: dokumentation af licensen bagefter det næste sted at læse.
Det skal I lade være med
- At klikke på betalingslinket · en betaling kan få betydning for sagen, og den vurdering hører til advokaten.
- At svare alle afsendere hver for sig · tre forskellige svar til forvalter, inkassofirma og advokat kan modsige hinanden.
- At kontakte bureauet om sagen uden for kravets kanal · hold korrespondancen samlet og skriftlig.
- At tage alle afsendere for gode varer · tjek navn, autorisation og kontaktoplysninger, før I sender noget.
- At slette rykkere · også de breve, I mener er forkerte, hører til sagens historik.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Opslag hos politi.dk og Advokatnøglen kan vise, om afsenderen findes i de offentlige registre på opslagsdagen. Korrespondancen kan vise, hvornår I fik hvad, og hvad afsenderen har lagt frem. Ingen af delene kan vise, om afsenderen har ret til at kræve betaling for netop dette billede, eller om kravet er berettiget. Det afhænger af rettighedsdokumentationen og af en juridisk vurdering.
Tjekliste
- ☐ Alle henvendelser om billedet ligger i én mappe i rækkefølge
- ☐ Afsendertypen er fastslået: bureau, inkassofirma eller advokat
- ☐ Opslag hos politi.dk eller Advokatnøglen er gemt med dato
- ☐ Billedets id er sammenlignet med jeres licensbeviser
- ☐ Første modtagne henvendelse er fundet, eller manglen er noteret
- ☐ Mails er gemt som originalfiler med vedhæftninger
- ☐ Materialet er sendt til advokaten
Næste skridt er at give advokaten mappen med afsenderopslag, korrespondance og jeres egne licensspor, så svaret kan skrives på et sagligt grundlag. → I har fået et krav samler de øvrige typer krav.
Kilder
- Politi.dk: Autoriserede inkassovirksomheder: Rigspolitiets liste over autoriserede inkassovirksomheder i Danmark.
- Advokatnøglen: Advokatsamfundets søgning med oplysninger om alle danske advokater.
- Ophavsretsloven (LBK nr. 1093 af 20/08/2023): § 70 om fotografiske billeder, § 83 om vederlag og erstatning.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
- Krav for brug af et billede: tjek det tekniske grundlag
- Er kravet ægte? Kendetegn ved falske ophavsretskrav og phishing
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Hvornår kom billedet på siden, og hvornår blev det fjernet? · I har fået et krav · Betalingspåkrav for et billede: den dokumentation, I skal have klar
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
