En kunde fortæller, at jeres produktbillede er dukket op i en konkurrents annonce, men når I selv åbner de sociale medier, er den ingen steder. Svaret hviler på, hvordan annoncer målrettes: de vises for udvalgte modtagere, og derfor dokumenteres de bedst gennem platformenes offentlige annoncearkiver, gennem det, modtagerne selv har set, og gennem den side, annoncen fører til. Et enkelt skærmbillede fra en tilfældig telefon fortæller sjældent nok.
Hvorfor I måske aldrig selv ser annoncen
Annoncører vælger, hvem der skal se deres annoncer, ud fra alder, geografi, interesser, tidligere besøg og meget andet. Samme annonce kan desuden findes i flere udgaver, der testes mod hinanden, og den kan være slået fra igen efter få dage. At I ikke kan finde annoncen i jeres eget feed, siger derfor intet om, hvorvidt den har kørt.
Det betyder, at dokumentationen må bygges af flere kilder, der hver især viser en del. Jo tidligere I går i gang, jo flere af kilderne findes stadig. → Jeres tekster og billeder i andres annoncer
Start i de offentlige annoncearkiver
De store platforme har offentlige arkiver, hvor man kan søge på annoncør og se annoncer, uden at være målgruppen. Google beskriver sit Ads Transparency Center som et sted, der viser annoncørens navn, placering og de annoncer, annoncøren har vist i en periode, på blandt andet Google Søgning og YouTube. Afhængigt af land kan der også vises oplysninger om målretning og antal modtagere. Meta har et tilsvarende annoncebibliotek for Facebook og Instagram.
Søg både på annoncørens navn, på domænet og på de navne, virksomheden bruger på sociale medier, for de kan være forskellige. Kører annoncen fra en side med et andet navn end webshoppen, er forbindelsen mellem de to i sig selv en oplysning, der skal gemmes. Notér også, hvilke søgninger der ikke gav resultat, så det senere kan ses, hvor der er ledt.
Når I finder annoncen, gemmes den med:
- Annoncørens navn · som det står i arkivet, og eventuelt den side eller konto, annoncen kører fra.
- Selve annoncen · billede, video og tekst i alle de udgaver, arkivet viser.
- Perioden · de datoer, arkivet oplyser for visningen, og om annoncen stadig er aktiv.
- Adressen · den fulde URL til annoncen i arkivet.
- Tidspunktet for jeres opslag · dato og klokkeslæt, og hvem der foretog det.
Arkiverne er platformenes egne oplysninger. Hvad de viser, og hvor længe en annonce bliver liggende, bestemmer platformen, så gem det, I finder, med det samme.
Når annoncen kun er set af andre
Ofte er kunden, en forhandler eller en medarbejder det eneste vidne. Bed dem om at sende det originale skærmbillede eller den originale skærmoptagelse som fil frem for indsat i en mail eller videresendt fra en chat, hvor billedet bliver komprimeret. Bed dem også om at notere, hvornår og hvor de så annoncen, og om de brugte annoncens menu til at se, hvorfor de fik den vist.
Har de stadig annoncen i feedet, kan de ofte kopiere et link til den. Et link er mere værd end et billede alene, fordi det kan åbnes igen og knyttes til arkivet. Skriv ned, hvem der har leveret hvad, så kæden fra modtager til jeres samling kan forklares bagefter. → Er et skærmbillede nok som dokumentation?
Landingssiden og sporet bag klikket
Annoncen fører næsten altid videre til en side, ofte en produktside eller en kampagneside, der kun findes, mens kampagnen kører. Adressen indeholder tit parametre, der viser kampagnens navn og kilde. Gem landingssiden med fuld adresse, som den ser ud, når man kommer fra annoncen, og sammenlign med den samme side uden parametre. Åbn landingssiden i en browser, der ikke er logget ind, og gem den både på computer og mobil, hvis annoncen især blev vist på telefoner.
Landingssiden er ofte det sted, hvor jeres tekster og billeder ligger i størst omfang. Den kan forsvinde sammen med kampagnen, så den hører med fra begyndelsen. Er sagen større, eller handler den om annoncekonti og søgeord, er der mere at hente i data, som kun annoncøren har. → Annonceplatforme og søgeordsannoncer som bevis
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Arkivet kan vise, at en bestemt annoncør har vist en annonce med et bestemt indhold i en periode. Modtagernes billeder kan vise, at annoncen faktisk nåede ud til nogen. Landingssiden viser, hvor kopien førte hen.
Ingen af kilderne viser, hvor mange der så annoncen, medmindre platformen selv oplyser det, eller hvor meget den har givet i salg. Den slags oplysninger ligger hos annoncøren og platformen og kræver, at advokaten tager stilling til, om og hvordan de kan skaffes. → Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud?
Det skal I lade være med
- Klikke gentagne gange på annoncen · hvert klik kan koste annoncøren penge og kan blive opfattet som chikane.
- Oprette profiler med opdigtede oplysninger · for at blive ramt af målretningen; det kan stride mod platformens vilkår.
- Anmelde annoncen, før den er sikret · bliver den fjernet, forsvinder den måske også fra jeres egne muligheder for at gemme den.
- Bruge kundens beskårne skærmbillede som eneste kilde · bed om originalfilen og konteksten.
- Kommentere annoncen offentligt · det advarer annoncøren og kan skabe en ny tvist.
Tjekliste
- ☐ Annoncearkiverne er gennemsøgt, og fundene er gemt med adresse og tidspunkt
- ☐ Alle udgaver af annoncen er gemt som billede eller video
- ☐ Kunders og medarbejderes fund er modtaget som originalfiler med dato og sted
- ☐ Landingssiden er gemt med og uden kampagneparametre
- ☐ En log viser, hvem der har sikret og leveret hvad
- ☐ Materialet er samlet til advokaten, før nogen kontakter annoncøren
Når annoncen er sikret, er næste skridt at vurdere, om sagen også rummer brug af jeres navn som søgeord, og hvem der bedst sikrer resten. → Hvem skal sikre: jer selv, advokaten eller en IT-sagkyndig?
Kilder
- Google: Ads transparency policy: hvilke oplysninger Google gør tilgængelige i Ads Transparency Center.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Billeder og video · Sådan dokumenteres en kopiering
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
