Kvalificerede tidsstempler og blockchain: hvad de beviser, og hvad de ikke beviser

Mange rettighedshavere får tilbudt at sikre deres værker med et tidsstempel, og nogle tilbud lover, at en blockchain gør beviset uangribeligt. Svaret på, hvad stemplet beviser, er det samme for alle typer: det binder et bestemt filindhold til et tidspunkt, hvor filen senest fandtes. Forskellen mellem typerne ligger i, hvem der står inde for tidspunktet, hvor præcist det er, og hvad der skal gemmes, for at stemplet kan efterprøves om mange år.

Fælles for alle tidsstempler

Alle typer bygger på en hashværdi, et digitalt fingeraftryk beregnet af filens indhold. Ændres en enkelt bit, ændres fingeraftrykket. Det er fingeraftrykket og ikke selve filen, der stemples. Grundprincipperne og brugen på jeres egen dokumentation står i → Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud?, og myterne om stempler som bevis for ophav er gennemgået i → Myter om bevis for ophav.

Tre typer går igen i tilbuddene:

• Tidsstempel fra en tjeneste · en udbyder signerer fingeraftrykket sammen med et tidspunkt fra sit eget ur, typisk efter standarden RFC 3161.
• Kvalificeret tidsstempel · samme princip, men udstedt af en udbyder, som tilsynet har optaget som kvalificeret under eIDAS-forordningen.
• Stempel i en blockchain · fingeraftrykket, eller et samlet fingeraftryk af mange filer, skrives ind i en offentlig blockchain, så tidspunktet følger af den blok, det kom med i.

Det kvalificerede tidsstempel

Ifølge definitionen i EU’s eIDAS-forordning kobler et elektronisk tidsstempel data til et tidspunkt og er bevis for, at de pågældende data fandtes dengang. Digitaliseringsstyrelsen, som er dansk tilsynsorgan, beskriver kravene i artikel 42: et kvalificeret tidsstempel skal forbinde dato og tidspunkt med data, så ændringer ikke kan ske uopdaget, bygge på en præcis tidskilde forbundet med UTC og være signeret eller forseglet af den kvalificerede udbyder.

EU’s agentur for cybersikkerhed, ENISA, skriver, at et kvalificeret tidsstempel i hele EU har en formodning for sig, så tidsangivelsen antages at være nøjagtig, og de tilknyttede data antages at være intakte. Om en udbyder er kvalificeret, fremgår af den nationale positivliste, som efter Digitaliseringsstyrelsens vejledning også gøres tilgængelig i Kommissionens EU Trusted List. Listerne skal rumme både aktuelle og historiske oplysninger, så det kan kontrolleres, om udbyderen var kvalificeret den dag, stemplet blev udstedt. Advokatens brug af kvalificerede stempler er beskrevet på søstersitet under kvalificeret tidsstempel.

Stempel forankret i en blockchain

Idéen er ældre end blockchains. Det oprindelige Bitcoin-dokument fra 2008 beskriver en tidsstempelserver, der offentliggør en hashværdi bredt, fx i en avis, og hvor hvert nyt stempel indeholder det forrige, så de danner en kæde. En offentlig blockchain gør det samme i stor skala. Når et fingeraftryk først er skrevet ind og dækket af senere blokke, er det i praksis meget svært at ændre bagefter.

To forhold er vigtige for en rettighedshaver:

• Tidspunktet er groft · i Bitcoins tekniske dokumentation sættes blokkens tid af den, der danner blokken, og den skal blot være senere end mediantiden for de 11 foregående blokke og må ikke ligge mere end to timer frem i forhold til de andre deltageres ure. Tidspunktet kan derfor bruges til dato og omtrentligt klokkeslæt, ikke til minutter.
• Ingen udbyder står inde for det · formodningen i eIDAS knytter sig til kvalificerede stempler fra en kvalificeret udbyder. Et anker i en offentlig blockchain står ikke på positivlisten, og dets vægt afhænger af, hvordan retten vurderer det sammen med resten af beviserne.

Mange tjenester samler mange kunders fingeraftryk i ét samlet fingeraftryk, før det skrives ind. Så skal I også have den mellemregning, der viser vejen fra jeres fil til det, der står i blokken.

Hvad stemplerne viser, og hvad de ikke viser

Et gyldigt stempel af enhver type viser, at netop det filindhold fandtes senest på stempeltidspunktet, og at filen er uændret, hvis fingeraftrykket stadig passer. Det viser ikke:

• Hvem der skabte indholdet · enhver kan stemple en fil, de har fået fat i.
• At indholdet er originalt · det kan være hentet fra en ældre kilde.
• Hvornår indholdet blev til · det kan have eksisteret længe før stemplet.
• At filen ikke blev ændret før stemplet · stemplet fryser kun tilstanden fra det øjeblik.

Derfor erstatter et stempel ikke originalfiler, versioner og leverancer. Det styrker dem. → Bevis for, at I var først

Det, der skal gemmes

Et stempel er kun så godt som det, der ligger ved siden af det, når nogen vil efterprøve det.

1. Den stemplede fil · bit for bit, som den var. En ny gemning i et program kan give et nyt fingeraftryk.
2. Kvitteringen eller beviset · den fil, tjenesten udsteder, og for en blockchain også mellemregningen og blokkens id.
3. Oplysning om algoritmen · hvilken hashfunktion der blev brugt.
4. Kontrollen på udstedelsestidspunktet · for et kvalificeret stempel et gemt opslag i positivlisten med dato.
5. En kort note · hvad der blev stemplet, af hvem, og hvorfor.

Et pænt certifikat som PDF fra en tjeneste er en beskrivelse af stemplet. Det er kvitteringen og filen, der kan kontrolleres.

Når den anden part fremlægger et blockchain-certifikat

I en kopisag kan modparten fremlægge et certifikat, der skal vise, at deres udgave var først. Bed om den stemplede fil, kvitteringen, hashfunktionen, mellemregningen og blokkens eller transaktionens id. Med dem kan fingeraftrykket regnes igen og sammenholdes med blokken. Kan certifikatet ikke kobles til en bestemt fil, viser det intet om den. Spørgsmålene til et kvalificeret stempel er de samme, suppleret med opslaget i positivlisten. → Beskyldt for at have kopieret: jeres egen dokumentation

Det skal I lade være med

• At stemple i stedet for at gemme originalerne · stemplet hjælper ikke uden filen.
• At stemple en arbejdskopi, der senere gemmes igen · stempl den endelige fil, og lås den.
• At tro, at en blockchain gør jer til ophavsperson · den binder kun et fingeraftryk til en blok.
• At smide kvitteringen ud, fordi tjenesten gemmer den · tjenester lukker.
• At vælge type efter markedsføringen · vælg efter, hvad I skal kunne vise, og hvem der skal kontrollere det.

Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise

Stempler af alle tre typer kan vise, at en fil fandtes senest på et tidspunkt og ikke er ændret siden. Det kvalificerede stempel bærer en formodning for tidspunkt og integritet. Ingen af dem kan vise, hvem der skabte værket, eller om kopien er en krænkelse. Teksten er ikke juridisk rådgivning.

Det sikrer I nu

• ☐ Originalfiler og versioner er gemt urørt, før noget stemples
• ☐ En liste med fingeraftryk af de vigtigste filer er lavet
• ☐ Stempeltypen er valgt ud fra, hvad der skal kunne vises
• ☐ Kvittering, mellemregning og hashfunktion ligger sammen med filerne
• ☐ For kvalificerede stempler er opslaget i positivlisten gemt med dato

Næste skridt er at indarbejde stempling i jeres faste rutine for at gemme det, I offentliggør. → Arkivér jeres egen side løbende

Kilder

• Digitaliseringsstyrelsen: Vejledning, Tillidstjenester i Danmark: definitionen i eIDAS artikel 3, nr. 33, kravene i artikel 42, positivlisten og EU Trusted List, styrelsen som tilsynsorgan efter lov nr. 617 af 8. juni 2016.
• ENISA: Security guidelines on the appropriate use of qualified electronic time stamps: formodningen for dato, tidspunkt og integritet.
• Satoshi Nakamoto: Bitcoin, A Peer-to-Peer Electronic Cash System: afsnit 3 om tidsstempelserveren.
• Bitcoin Developer Reference: Block Chain: blokkens tidsfelt, mediantiden for 11 blokke og to timers grænsen.
• RFC 3161: Time-Stamp Protocol: tidsstempeltjenester efter åben standard.

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

• Tidsstempler: hvornår så kopien sådan ud?
• Filmetadata og originalfiler som bevis for ophav

Del af: Artikler om kopiering og ophavsret

Læs også: Myter om bevis for ophav · Forebyggelse og dokumentation af, at I var først

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT