Når mistanken om kopieret software skal afprøves, ender det som regel med, at en IT-sagkyndig sammenligner jeres kode med modpartens. Resultatet afhænger af, hvilket materiale den sagkyndige får, hvordan ligheder, der var forventelige, holdes ude, og om metoden er beskrevet, så en anden kan gentage den. Forløbet ser sådan ud set fra jer som rettighedshaver: hvad I skal levere, hvad der sker undervejs, og hvad I kan forvente af svaret.
Hvorfor det kræver en sagkyndig
To programmer, der løser samme opgave, kommer ofte til at ligne hinanden. De bruger de samme biblioteker og frameworks, følger de samme navngivningsvaner og har kode, som et værktøj har genereret. En simpel søgning efter ens linjer vil derfor finde meget, og det meste siger intet om kopiering.
Den sagkyndiges opgave er at skille det forventelige fra det, der kun kan forklares ved, at det ene program bygger på det andet. Det kræver erfaring med både udvikling og bevisførelse, og en rapport, der kan stå for en kritisk modpart. Som IT-sagkyndig med retssagserfaring løser Nielco IT den type opgaver for både parter, advokater og domstole.
Hvad den sagkyndige skal have fra jer
Jo bedre materialet er, jo mere præcis kan sammenligningen blive.
- Jeres repository med fuld historik · som en uændret kopi med alle grene og versioner.
- De relevante versioner · især den version, I mener er kopieret, og den, der var aktuel, da forbindelsen til modparten ophørte.
- En liste over tredjepartskomponenter · biblioteker, open source og indkøbte moduler. → Open source-licenser, når koden er brugt uden at følge vilkårene
- Jeres egen forklaring · hvilke dele I mener er særlige, og hvorfor.
- Kendte særheder · fejl, kommentarer, testdata eller navne, som kun findes hos jer.
- Tidslinje og aftaler · hvem havde adgang, hvornår, og på hvilke vilkår. → Bevis for, at I var først: de spor, der holder
Kildekode er ofte virksomhedens mest følsomme materiale, og modpartens kode er det for dem. Aftal derfor fortroligheden, før noget udleveres: hvem der får adgang, hvordan koden overføres og opbevares, om den sagkyndige skal underskrive en fortrolighedsaftale, og hvad der sker med kopierne, når opgaven er slut. I sager, hvor modpartens kode kommer frem gennem retten, kan der være særlige rammer for, hvem der må se den. Det er en del af det, advokaten afklarer.
Den sagkyndige skal også kunne arbejde uvildigt. Et konflikttjek før opgaven viser, om der er bindinger til modparten, og det er en fordel for jer, at det er sket, hvis rapporten senere bliver angrebet.
Lever materialet, som det er. Rettede kommentarer eller oprydning i koden, før den sendes, kan skabe tvivl om, hvad der var der fra starten. → Mistanke om kopieret software: de første skridt
Hvordan modpartens kode kommer frem
Den sagkyndige kan kun sammenligne med det, der er lovligt tilgængeligt. Det kan være offentlig kode, et program, I har ret til at bruge, eller kode, som modparten udleverer frivilligt, i forbindelse med en retssag eller efter en bevissikring.
Teksten er ikke juridisk rådgivning. Efter ophavsretsloven § 37 er kopiering og oversættelse af et programs kode kun tilladt i begrænsede tilfælde, og retsplejelovens kapitel 57 a giver mulighed for bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder. Hvilken vej der passer, vurderer advokaten. → Hvornår skal en advokat ind over?
Forløbet i hovedtræk
Et typisk forløb har disse trin, og hvert af dem bør stå beskrevet i rapporten.
- Sikring · begge kodebaser modtages, registreres og får hashværdier, så enhver senere ændring af materialet kan opdages.
- Afgrænsning · tredjepartskode, genereret kode og standardskabeloner identificeres og holdes adskilt.
- Maskinel sammenligning · værktøjer finder ens og næsten ens afsnit, også når navne er ændret, eller kode er flyttet rundt.
- Manuel gennemgang · den sagkyndige vurderer de fundne afsnit og ser efter særheder, der går igen.
- Tidslinje · versionshistorikken bruges til at vise, hvornår de ens dele opstod i hver kodebase.
- Rapport · fund, metode, værktøjer og indstillinger, forbehold og bilag med eksempler.
En procentsats for lighed afhænger af værktøj og indstillinger og siger lidt alene. Vægten ligger på konkrete eksempler, hvor det er muligt at se, at et afsnit, en fejl eller en struktur er overført. Hvordan metoden er bygget op i detaljer, er beskrevet på søstersitet om metode. → Kodelighed: sammenligning af to kodebaser
Rapporten skal kunne læses af en advokat og en dommer uden teknisk baggrund, så de vigtigste fund bør stå forklaret i almindeligt sprog med de tekniske detaljer i bilag. → Dokumentation, som en dommer uden IT-baggrund kan læse
En sagkyndig kan bestilles af jer eller jeres advokat, eller retten kan udmelde en skønsmand. Det første giver jer et grundlag for at vurdere sagen, det andet indgår i retssagen på en anden måde. Valget har betydning for, hvordan rapporten kan bruges, og hører til advokaten. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?
Det skal I lade være med
- Sende kode med e-mail i almindelige vedhæftninger · aftal en sikker overførsel og hold styr på, hvem der har kopier.
- Bestille en analyse med et bestemt resultat · en rapport, der kun leder efter ligheder, svækkes, når modparten viser de oversete forskelle.
- Køre jeres egen sammenligning og sende den til modparten · lad sagkyndige og advokat stå for det.
- Holde tredjepartskode skjult · den kommer frem før eller siden og er bedre forklaret af jer.
- Forvente et ja eller nej · rapporten beskriver fund og deres vægt, og konklusionen om krænkelse drages af advokaten og retten.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
En sammenligning kan vise, hvilke dele af koden der er ens, hvilke der er forventelige, og hvilke der næppe kan være opstået uafhængigt. Kombineret med historikken kan den vise, hvornår delene kom ind. Den kan ikke afgøre, om de kopierede dele er beskyttet, eller om brugen var tilladt efter en aftale. Det er juridiske spørgsmål.
Hvad sikrer I nu, og hvad er næste skridt?
Tag en uændret kopi af jeres repository, lav listen over tredjepartskomponenter, og skriv de særheder ned, I kender. Aftal med advokaten, om der skal bestilles en partsindhentet erklæring, og hvordan modpartens kode kan komme frem.
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 1, stk. 3, om edb-programmer og § 37 om eksemplarfremstilling af kode.
- Retsplejeloven, LBK nr. 1298 af 7. november 2025: kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
- Software og kildekode
- Hvem skal sikre: jer selv, advokaten eller en IT-sagkyndig?
- Jeres app er kopieret i en appbutik
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Data hentet fra jeres side med scraping · Kopieret HTML, CSS og skabelon
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
