
I mange af de tilfælde af brud på ophavsretten skyldes det ren og skær uvidenhed. Men hvad betyder ophavsret egentlig, og hvorfor er det vigtigt at vide noget om netop den lov?
Mange tekster, billeder og materiale er i dag let tilgængeligt på nettet, og det frister mange at kopiere materiale for dermed at spare tiden selv. Dem der har ophavsretten over noget, er ikke selv opmærksom på det, og derfor bliver materiale ulovligt kopieret uden nogle konsekvenser.
Hvad er ophavsret?
Helt grundlæggende er ophavsretsloven den lov, der beskytter den oprindelige person der har udarbejdet eller skabt et materiale – altså ejeren af det. Det er nemlig den person, der har skabt værket, som har ophavsretten.
For at få ophavsretten på et værk, skal man selv have skabt det. Det skal være unikt og have et særpræg. Hvis du selv har skabt værket gennem hele processen, har du automatisk ophavsretten. Det er ikke nødvendigt at gøre omverdenen opmærksom på, at du har ophavsretten. Den er som sagt automatisk din, og hvis den bliver krænket, kan du reagere på den, selvom der ikke står nogen steder, at det netop er dig, der har ophavsretten. Det kræver blot, at du kan bevise, at det er dit værk. Det kan man blandt andet gøre gennem digital bevissikring.
Derfor er det vigtigt

Det er især vigtigt at være bekendt med ophavsretsloven, hvis man skaber værker. Lovgivningen beskytter dit værk mod at blive ulovligt kopieret. Der findes forskellige former for værker der går ind under ophavsretten, hvis man selv har skabt det:
- Bøger
- Tekster
- Film
- Tegninger
- Illustrationer og andet grafisk materiale
- Arkitektur
… og meget mere. Når du har ophavsretten over et værk eller et materiale, har du eneretten til at formidle, fremstille og offentliggøre det. Hvis du oplever dit materiale et andet sted på internettet, har du mulighed for at få en godtgørelse. Det kræver dog, at du kan bevise, at du er den oprindelige ophavsmand.
Hvornår skal jeg reagere?
På internettet er det stor risiko for at få krænket sin ophavsret, da alt indhold er ekstremt let tilgængeligt. Ligeså snart en virksomhed eller en privatperson udgiver dit materiale på sociale medier, på en hjemmeside eller i en avis uden tilladelse.
Du skal også reagere, hvis dine illustrationer eller andet grafisk materiale bliver anvendt eller hvis det bliver redigeres uden din tilladelse.
Når det drejer sig om tekster er ophavsretten lidt mere indviklet. Det er et klart brud på ophavsretten hvis en hel tekst, artikel eller guide benyttes af en anden uden din tilladelse. Man er dog ikke på kant med loven, hvis man vælger at omskrive teksten, så der ikke er sætninger der er identiske.
Du skal derfor reagere hvis en anden person har kopieret dit materiale i uændret tilstand når det kommer til tekster og i ændret tilstand i forbindelse med illustrationer og grafisk materiale.
Hvis du oplever, at en anden har kopieret dit materiale ulovligt, kan du enten kontakte vedkommende og bede om at få det kopierede materiale slettet eller kontakte en advokat, som kan sende en skrivelse til vedkommende og foreslå et forlig. Advokaten kan også føre sagen i retten, hvis det bliver aktuelt. I sådanne tilfælde kan man også alliere sig med en IT-ekspert, der kan udføre en digital bevissikring, som vil være et afgørende bevis i sagen og dermed have stor betydning for sagens udfald.