Webshoppen eller bloggen, der finder sine tekster hos en konkurrent i en lidt anden form, mistænker tit, at de er kørt gennem et AI-værktøj. Kopieringen kan ofte påvises, fordi et sprogmodelværktøj, der omskriver en tekst, typisk beholder opbygningen, eksemplerne, oplysningerne og nogle gange jeres fejl. Det afgørende er at vise, at kopien bygger på jeres tekst. Om den er skrevet af et menneske eller en maskine, er et sidespor, og det kan sjældent afgøres sikkert.
Hvad et AI-værktøj gør ved en tekst
Når nogen beder et AI-værktøj om at omskrive en tekst, bliver ordvalg og sætningsbygning ændret, mens indholdet bevares. Det er netop formålet med den slags omskrivning. Resultatet ligner en ny tekst for et værktøj, der leder efter ens ordsekvenser, men en menneskelig læser kan ofte genkende originalen.
- Opbygningen · afsnit og punkter kommer typisk i samme rækkefølge.
- Indholdet · de samme oplysninger, mål, fordele og eksempler går igen.
- Detaljerne · særlige navne, egne udtryk eller tal bliver ofte stående.
- Fejlene · en forkert oplysning i originalen bliver sjældent rettet.
- Længden · teksten er tit nogenlunde lige så lang som originalen, afsnit for afsnit.
Oversættelse er et særligt tilfælde. Er jeres danske tekst oversat til et andet sprog med et AI-værktøj, kan en tilbageoversættelse gøre sammenligningen lettere at læse, men det er originalen og kopien, der skal fremlægges, og oversættelsen skal markeres som en hjælp. Ophavsretslovens § 2 nævner oversættelse udtrykkeligt.
De samme spor gælder for omskrivning i hånden. → Omskrevet tekst: hvornår er det stadig en kopi?
Mønstre på tværs af mange sider
AI-omskrivning bruges ofte i stor skala. Har konkurrenten mange sider, der hver især svarer til én af jeres, er mønstret i sig selv et spor. En enkelt lighed kan forklares, men når 40 produktsider følger jeres 40 produktsider, med samme rækkefølge og samme valg af produkter, er det svært.
Lav derfor en oversigt over, hvilke af jeres sider der svarer til hvilke af konkurrentens. Notér for hvert par, hvornår jeres side blev offentliggjort, og hvornår kopien tidligst kan dokumenteres. Er hele sitet gengivet, er det beskrevet i → Hele sitet er klonet på et andet domæne
Kopierne kan også være spredt over flere domæner eller platforme, fx en webshop, en markedsplads og en blog med samme ejer. Sikr dem hver for sig, og notér, hvad der binder dem sammen, som samme firmanavn, kontaktoplysninger eller sporingskode.
AI-detektorer er ikke svaret
Det er fristende at køre kopien gennem en AI-detektor og fremlægge resultatet. En detektor giver kun en statistisk vurdering af, om en tekst ligner maskinskrevet tekst, og den kan tage fejl begge veje. Hvordan en domstol kan se på den slags vurderinger, er beskrevet på digital-bevissikring.dk, og de tekniske metoder til at vurdere AI-genereret indhold på digitalforensics.dk.
Det er heller ikke nødvendigt. Ophavsretslovens § 2 giver eneret til værket i både oprindelig og ændret skikkelse, og den gælder, uanset hvilket værktøj ændringen er lavet med. Spørgsmålet er, om kopien bygger på jeres tekst, og det besvares bedst ved en sammenligning.
Sådan dokumenteres sammenligningen
En parallel opstilling, hvor jeres tekst og kopien står side om side afsnit for afsnit, er også her den bedste dokumentation. Ved AI-omskrivning skal I lægge ekstra vægt på indhold og opbygning, fordi ordene kun sjældent er ens.
- Sikr kopien med adresse, tidspunkt og kildekode, før den kan nå at blive ændret.
- Find jeres egen tekst i den udgave, der lå online før kopien, med dato. → Bevis for, at I var først
- Stil afsnittene op mod hinanden, og markér både indholdsmæssige ligheder og ens ord.
- Fremhæv detaljer, som kun kan komme fra jeres tekst, fx egne udtryk, fejl eller sjældne oplysninger.
- Saml mønstret på tværs af sider i en oversigt.
Opstillingen skal kunne læses af en dommer, der ikke kender til sprogmodeller. → Dokumentation, som en dommer uden IT-baggrund kan læse
Når jeres egne tekster også er lavet med AI
Mange virksomheder bruger selv AI-værktøjer til at skrive tekster. Det rejser spørgsmålet om, hvor meget der er jeres eget bidrag. Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens har i sine anbefalinger peget på, at materiale genereret af kunstig intelligens kan falde uden for ophavsretten. Anbefalingerne er ikke lov, men de viser, at spørgsmålet er åbent.
Har I brugt AI i jeres egen tekstproduktion, så gem udkast, ændringer og jeres egen redigering, så det kan dokumenteres, hvad mennesker har bidraget med. Hvordan arbejdsprocessen dokumenteres, er beskrevet på digital-bevissikring.dk. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
En grundig sammenligning kan vise, at kopien følger jeres tekst i indhold og opbygning, og at mønstret går igen på tværs af mange sider. Den kan ikke vise, hvilket værktøj der blev brugt, og den kan ikke afgøre, om ligheden er stor nok til at være en krænkelse. Det er advokatens vurdering, og den afhænger også af, om jeres egen tekst er beskyttet.
Det skal I lade være med
- At bygge sagen på en AI-detektor · den giver en sandsynlighed og siger intet om, hvor teksten stammer fra.
- At afvise kopien, fordi ordene er forskellige · se på indhold, rækkefølge og detaljer.
- At omskrive jeres egne tekster nu · den oprindelige udgave skal kunne sammenlignes.
- At lægge falske oplysninger ind i jeres tekster som fælder · det kan vildlede kunderne.
- At beskylde konkurrenten offentligt for brug af AI · det kan skabe en ny tvist.
Det sikrer I nu
- ☐ Kopierne er sikret med adresse, tidspunkt og kildekode
- ☐ Jeres egne tekster er fundet i den udgave, der fandtes før kopierne
- ☐ Der er en oversigt over, hvilke sider der svarer til hinanden
- ☐ Der er lavet parallelle opstillinger for de vigtigste sider
- ☐ Jeres egne udkast og redigeringer er gemt, også hvor AI er brugt
Næste skridt er at give oversigten og opstillingerne til den, der skal vurdere sagen, og holde øje med, om flere kopier dukker op. → Holde øje med kopier løbende
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 2 om eneret i oprindelig eller ændret skikkelse.
- Kulturministeriet: Ekspertgruppe for ophavsret og kunstig intelligens: anbefalinger, der peger på, at AI-genereret materiale kan være uden ophavsretlig beskyttelse.
- Kulturministeriet: Bøger og tekster: omskrivning af en tekst som bearbejdelse.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Kopieret indhold og Google · Tekst og hjemmesider · AI-assisteret indhold: dokumentation af jeres menneskelige bidrag
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
