Et .dk-domæne med jeres varemærke viser en side med reklamelinks til jeres konkurrenter, og I overvejer at klage til Klagenævnet for Domænenavne. Nævnet afgør sagerne på det skriftlige grundlag, sekretariatet har samlet, så klagen skal fra starten have en fyldestgørende redegørelse og de dokumenter, I vil støtte jer på. Svaret hviler på nævnets forretningsorden og på domæneloven, og på at brugen af domænet er dokumenteret, mens den står på. Hvornår et domæne med jeres mærke er et problem, og hvilke veje der findes, står i → Jeres varemærke i en andens domænenavn. Her handler det om dokumentationen til selve klagen.
Sådan behandles en klage
Klagen indgives via nævnets sagsportal mod den, der står som registrant i Punktum dk’s WHOIS-database. Er registranten anonym, skriver I det i klagen. Forretningsordenen kræver, at klagen indeholder en fyldestgørende redegørelse for de omstændigheder, påstanden støttes på, og at de dokumenter og andre beviser, I vil påberåbe jer, vedlægges.
Sekretariatet sender klagen til registranten, som svarer skriftligt, og I får registrantens svar til udtalelse. Afgørelsen træffes på det grundlag, sekretariatet har tilvejebragt. Nævnet kan efter domæneloven suspendere, slette eller overføre et domæne, der er registreret eller anvendt i strid med god domænenavnsskik eller anden lovgivning, men det kan ikke tilkende erstatning. Der betales et klagegebyr, og satserne står i nævnets vedtægt.
Opfylder klagen ikke kravene, giver sekretariatet en frist til at rette manglerne, og ellers afvises den. Når klagen tages under behandling, får Punktum dk besked om, at der er en sag om domænet.
Det betyder, at bilagene skal kunne tale for sig selv. Nævnet ser domænet gennem det, parterne har fremlagt.
Brugen af domænet, som den ser ud nu
Hvad domænet bruges til, er ofte kernen i en sag om god domænenavnsskik. Sikr det hele, før nogen kontakter registranten.
- Forsiden og undersider · gemt med adresse, dato og klokkeslæt, også de sider, man kun når ved at klikke.
- Reklamelinks · hvilke annoncer og links siden viser, og hvem de fører til. Gentag sikringen på et par forskellige dage, fordi indholdet kan skifte.
- Salgstilbud · en side eller besked om, at domænet er til salg, med den tekst, der står.
- Omdirigering · hvis domænet sender videre, både den adresse, I skrev, og den side, I endte på.
- Tomt domæne · også en side uden indhold er en oplysning, og den skal gemmes med dato.
Bruges domænet til e-mail, fx afsendere med jeres navn foran snabel-a’et, så gem de modtagne mails som filer med de fulde headeroplysninger, fordi et skærmbillede af indbakken viser for lidt. Har kunder skrevet til en adresse på domænet i den tro, at den var jeres, så bed dem om at videresende deres egen mail, og notér, hvornår den blev sendt, og hvad de havde forventet at få svar på.
Hvordan flere sider sikres i én arbejdsgang, står i → Sådan dokumenteres en hel hjemmeside, før den ændres.
Tidslinjen: registrering, brug og jeres mærke
En klage bliver lettere at følge, når den bygger på en tidslinje. Stil tre ting op over for hinanden.
- Domænets registrering · oprettelsesdatoen fra WHOIS, noteret på opslagsdagen.
- Domænets brug over tid · gemte sider fra jeres egen sikring og, hvor de findes, ældre øjebliksbilleder fra webarkiver. → Wayback Machine som bevis: styrker og svagheder
- Jeres mærke · registreringsdato for varemærket og det tidligste materiale, der viser jeres brug af navnet.
Skriv for hver dato, hvor oplysningen kommer fra. Et arkiveret øjebliksbillede er en kopi, som en tredjepart har gemt, og det skal fremlægges som det. Hvordan advokaten fremlægger historikken i domænetvister, er beskrevet på digital-bevissikring.dk om domænetvister og dokumentation.
Jeres egen ret, dokumenteret
Klagen skal vise, hvorfor netop I har en retlig interesse i domænet. Saml materialet i en form, som en jurist uden kendskab til jeres branche kan læse.
- Varemærkeregistrering · registerudskriften med nummer, ansøgnings- og registreringsdato og de vareklasser, registreringen omfatter.
- Brug af navnet · fakturaer, kataloger, annoncer og hjemmesider med datoer, som viser, hvor længe og hvor bredt navnet er brugt. → Dokumentation af jeres egen brug af mærket online
- Firmanavn · CVR-oplysninger og eventuel ældre brug som forretningskendetegn.
- Forveksling · mails fra kunder, der har troet, at domænet var jeres, med dato og afsender.
Bilagene: en for en, med forklaring
Forretningsordenen åbner for, at nævnet kan tillægge det betydning, hvis en parts oplysninger om de faktiske forhold er uklare eller ufuldstændige. Gode bilag er derfor også en måde at undgå tvivl på.
- Nummerering · bilag 1, 2, 3 i den rækkefølge, de nævnes i redegørelsen.
- Overskrift på hvert bilag · hvad det viser, hvornår det er sikret, og af hvem.
- Samme form hver gang · skærmbilleder med adresse og ur synligt, PDF-udskrifter med dato.
- Sprog · processproget er dansk, men bilag på engelsk, norsk eller svensk kan som udgangspunkt fremlægges uden oversættelse.
- Ingen redigering · beskæring og markeringer laves på en kopi, og originalen gemmes ved siden af.
Nævnets afgørelser offentliggøres på nævnets hjemmeside. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold anonymiseres, og forretningshemmeligheder kan anonymiseres efter beslutning fra formanden. Overvej, hvad I lægger i bilagene. Teksten er ikke juridisk rådgivning.
Det skal I lade være med
- Byde på domænet først · et bud kan få registranten til at ændre brugen, og buddet kan blive brugt i sagen.
- Nøjes med en beskrivelse · nævnet skal se siderne, som de så ud.
- Blande gætterier ind i redegørelsen · skriv, hvad bilagene viser, og lad vurderingen af hensigten være advokatens.
- Bruge jeres egne loggede konti til besøgene · notér browser og maskine, og brug en ren profil.
- Ændre jeres egen side om navnet nu · materialet om jeres brug skal kunne efterprøves.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Gemte sider, WHOIS-oplysninger og jeres egen dokumentation kan vise, hvordan domænet har været brugt på bestemte datoer, hvornår det blev oprettet, og hvordan jeres brug af navnet ligger tidsmæssigt i forhold til det. De kan ikke vise, hvad registranten tænkte, eller hvem der står bag en anonym registrering. Hvordan brugen skal vurderes efter domæneloven, afgør nævnet.
Tjekliste før klagen
- ☐ Domænets sider er sikret flere gange med dato og klokkeslæt
- ☐ WHOIS-oplysninger og oprettelsesdato er noteret med opslagsdag
- ☐ Tidslinjen med registrering, brug og jeres mærke er skrevet
- ☐ Udskrift fra varemærkeregisteret og brugsmateriale ligger klar
- ☐ Bilagene er nummereret og har hver en overskrift
- ☐ Ingen har kontaktet registranten
Næste skridt er at lade advokaten læse redegørelsen og bilagslisten, før klagen indgives i sagsportalen. → Hvornår skal en advokat ind over?
Kilder
- Lov om internetdomæner, lov nr. 164 af 26. februar 2014: § 25 om god domænenavnsskik, § 28 om nævnets kompetence, retlig interesse og afgørelsestyper.
- Klagenævnet for Domænenavne: forretningsorden af 27. maj 2025: § 1 og § 2 om klagen og bilag, § 4 om sprog, § 7 om skriftveksling, § 11 om afgørelsesgrundlag og uklare oplysninger.
- Klagenævnet for Domænenavne: vedtægt af 27. maj 2025: § 1 om klagegebyr og § 5 om offentliggørelse og anonymisering.
- Klagenævnet for Domænenavne: sagsportalen og at nævnet ikke tilkender erstatning.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Varemærker og domæner online · Falske profiler og shops med jeres navn
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
