En medarbejder skriver jeres firmanavn i adresselinjen med en anden endelse og lander på en side, I ikke kender. Eller en kunde spørger, om den nye webshop med jeres mærke i adressen er jeres. Svaret er at gemme først, hvad domænet viser, og hvad der offentligt kan ses om registreringen, og derefter at samle jeres egen dokumentation for retten til navnet. Først når det materiale ligger klar, giver det mening at vælge mellem en klage, en henvendelse eller en retssag, og det valg træffer I sammen med en advokat.
Hvad domænet bruges til, betyder meget
Et domænenavn med jeres mærke kan dække over meget forskellige situationer. Nogle domæner står tomme med en side fra registratoren. Andre peger på en konkurrents webshop, en side med reklamelinks, en kopi af jeres egen forside eller et tilbud om at købe domænet. Det er indholdet og brugen, der viser, om registreringen påvirker jer, og derfor er det også dét, I skal sikre først.
Den danske domænelov siger, at registranter ikke må registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik, og at domæner ikke må registreres og opretholdes alene med videresalg eller udlejning for øje (§ 25 i lov om internetdomæner). Om netop jeres sag falder ind under reglen, er en juridisk vurdering. Teksten er ikke juridisk rådgivning. Den beskriver, hvad I kan sikre, så vurderingen kan laves på et ordentligt grundlag.
Sikr indholdet på domænet, som det ser ud nu
Indholdet på et domæne kan skiftes på få minutter, og det sker ofte, når registranten mærker interesse. Sikr derfor siden, før nogen fra jeres virksomhed tager kontakt.
- Forsiden og undersiderne · gem hele sider med fuld adresse, dato og klokkeslæt, også under- og produktsider.
- Omdirigeringer · notér, hvis domænet sender videre til en anden adresse, og gem også den side, I ender på.
- Salgstilbud · gem siden eller mailen, hvis domænet udbydes til salg, og skriv ned, hvor tilbuddet blev fundet.
- Reklamelinks · gem sider med annoncer eller links til konkurrenter, for de kan vise, hvad domænet skal tjene penge på.
- Kontaktoplysninger · gem det, siden selv oplyser om firma, CVR og adresse.
Et enkelt skærmbillede viser sjældent nok. → Er et skærmbillede nok som dokumentation for en kopi? giver baggrunden, og → Sådan dokumenteres en hel hjemmeside, før den ændres viser, hvordan flere sider sikres i én arbejdsgang.
Registreringsdata og tidslinjen
Tidspunktet for registreringen er ofte det mest interessante punkt. Var jeres mærke kendt, da domænet blev registreret, eller kom domænet først? Notér oprettelsesdatoen og de registreringsoplysninger, der er offentlige på opslagsdagen.
For .dk-domæner oplyser Punktum dk, at WHOIS blandt andet viser registrantens kontaktoplysninger og oprettelsesdatoen, og at oplysninger, der ikke står i WHOIS, som udgangspunkt kun udleveres til den, der har en retlig interesse, fx fordi oplysningen har betydning for en klagesag. For andre endelser afhænger det af registratoren, hvad der vises.
Gamle versioner af domænet kan ligge i offentlige webarkiver. De kan vise, hvordan siden har set ud tidligere, men de dækker sjældent alle datoer. → Wayback Machine som bevis: styrker og svagheder forklarer, hvad et arkiveret øjebliksbillede kan bære.
Jeres egen ret til navnet
En klage over et domæne hviler på, at I selv har en ret, der kan sammenlignes med domænenavnet. Saml det materiale, der viser det.
- Registreringer · udskrift fra varemærkeregisteret med registreringsnummer, dato og de varer og tjenester, mærket dækker. Patent- og Varemærkestyrelsen har en søgning i danske rettigheder.
- Brug · materiale, der viser, hvor længe og hvordan I har brugt navnet: hjemmesider, fakturaer, kataloger, annoncer.
- Firmanavn · registrering i CVR og eventuel ældre brug af navnet som forretningskendetegn.
- Kendskab · omtale, priser eller andet, der viser, at navnet var kendt, da domænet blev registreret.
Varemærkeloven giver indehaveren af et varemærke en eneret og nævner blandt andet brug af et tegn som handels- eller firmanavn og i reklameøjemed som noget, indehaveren kan forbyde (§ 4 i varemærkeloven). Varemærkeret kan også opstå ved brug (§ 3). Hvor meget af jeres brug der kan dokumenteres, er derfor vigtigt. → Dokumentation af jeres egen brug af mærket online går i dybden med netop det.
Klagenævnet, UDRP eller retten
Hvilken vej sagen kan gå, afhænger af domænets endelse og af, hvad I ønsker opnået.
- .dk-domæner · Klagenævnet for Domænenavne behandler tvister mellem registranter og andre om registrering og brug af .dk-domæner. Nævnet kan suspendere, slette eller overføre et domæne, men kan ifølge nævnets egen side ikke tilkende erstatning (§ 28 i lov om internetdomæner).
- .com og andre generiske endelser · her bruges typisk den internationale UDRP-procedure, som blandt andet WIPO administrerer. Klageren skal ifølge WIPO vise tre ting: en varemærkeret, at registranten ikke har en ret til navnet, og at domænet er registreret og bruges i ond tro.
- Domstolene · krav efter varemærkeloven eller markedsføringsloven kan føres ved retten, også når andre ting end domænet indgår.
Hvilken vej der passer, og hvilke krav sagen kan bære, er advokatens vurdering. → Hvornår skal en advokat ind over? beskriver, hvornår det sker. Advokatens side af domænesager, herunder fremlæggelse af historikken, er beskrevet på digital-bevissikring.dk under domænetvister og dokumentation.
Det skal I lade være med
- Kontakt før sikring · en mail til registranten kan få indholdet til at forsvinde, før det er gemt.
- Bud på domænet · et tilbud om at købe kan senere blive brugt imod jer og bør aftales med advokaten først.
- Besøg fra jeres egne konti · åbn domænet fra en browser uden jeres egne logins, og notér, hvilken maskine der blev brugt.
- Tilsvarende registreringer som modtræk · at registrere lignende domæner med modpartens navn skaber en ny tvist.
- Offentlig omtale · opslag om sagen på sociale medier kan give modparten et nyt krav at rejse.
Ligner domænet mest et forsøg på at narre jeres kunder, fx med mails i jeres navn, er sagstypen beskrevet på bevissikring-digitalt.dk under et domæne, der ligner jeres.
Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise
Dokumentationen kan vise, hvad domænet viste på et bestemt tidspunkt, hvornår det blev oprettet, og hvordan jeres egen brug af navnet har udviklet sig. Den kan sjældent vise, hvem der personligt står bag en anonymiseret registrering, eller hvad registranten havde i tankerne. Den slags oplysninger kommer typisk fra registratoren eller fra modparten selv, når en klagesag eller retssag er i gang.
Tjekliste: det sikrer I nu
- ☐ Domænets sider er gemt med adresse, dato og klokkeslæt
- ☐ Omdirigeringer og salgstilbud er gemt
- ☐ Offentlige registreringsoplysninger og oprettelsesdato er noteret
- ☐ Udskrift fra varemærkeregisteret ligger klar
- ☐ Dokumentation for jeres brug af navnet er samlet og dateret
- ☐ Ingen har kontaktet registranten
- ☐ Materialet er sendt til advokaten, før vejen vælges
Bagefter afgør I sammen med advokaten, om sagen skal for Klagenævnet, i UDRP eller videre som krav. → Varemærker og domæner online samler de øvrige situationer, hvor jeres navn bruges af andre.
Kilder
- Lov om internetdomæner (LOV nr. 164 af 26/02/2014): § 25 om god domænenavnsskik og videresalg, § 28 om klagenævnets kompetence.
- Varemærkeloven (LBK nr. 88 af 29/01/2019): § 3 om stiftelse ved brug, § 4 om eneret og forbudsret.
- Klagenævnet for Domænenavne: hvilke sager nævnet behandler, og at det ikke tilkender erstatning.
- Punktum dk: oplysninger om registranter: WHOIS-oplysninger og retlig interesse.
- WIPO: domain name dispute resolution: UDRP’s dækning og de tre betingelser.
- Patent- og Varemærkestyrelsen: søg i patenter og varemærker: opslag i registrerede rettigheder.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler om kopiering og ophavsret
Læs også: Jeres navn som annonceord hos en konkurrent · Henvendelsen til den, der har kopieret · Hvem står bag siden? Offentlige spor til virksomheden bag en kopi · Klage til Klagenævnet for Domænenavne: dokumentation af brugen
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Bevissikring ved kopiering hos Nielco IT
